Derfor frygter Europa Trumps Helsinki-møde med Putin

SAN FRANCISCO - Frankrigs præsident Emmanuel Macron har gjort det. Tysklands kansler Angela Merkel har gjort det. Så hvorfor skulle USA’s præsident Donald Trump ikke mødes med Ruslands leder, Vladimir Putin?

Dette var en af argumenterne fra Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, da han tidligere på ugen forsvarede det kommende topmøde mellem Putin og Trump den 16. juli i Helsinki.

Men USA’s nærmeste allierede er alligevel bekymrede. Som Adam Thomson, tidligere britisk Nato-ambassadør og i dag leder for tænketanken European Leadership Network i London forklarer i en email:

»Hvis Trump var en normal præsident, ville topmødet med Putin ikke bare være en normal, men en god mulighed for at forhandle et mere sikkert forhold mellem Vesten og Rusland.«

»Men vi ved alle, at Trump ikke er en normal præsident, og USA’s allierede er nødt til at bekymre sig om, at Nato-topmødet umiddelbart forinden vil ende dårligt, hvorefter Trump falder i Putins arme.«

Det var nogenlunde det, som skete, ved det famøse G7-møde i Canada tidligere på måneden, hvor Trump nægtede at skrive under på en fælles konklusion og angreb Canadas premierminister Justin Trudeau bare dage inden, at han mødtes med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, som Trump priste som »klog,« »stærkt« og »sjov.«

Trump gav også en indrømmelse til Nordkorea. Uden at konsultere Sydkorea eller ifølge amerikanske medierapporter sin egen forsvarsminister, James Mattis, lovede præsidenten at stoppe USA’s fælles militærøvelser med sydkoreanerne, mens Nordkorea kun kom med et løst løfte om at arbejde hen mod en total atomnedrustning.

Mange frygter, at Trump vil gøre noget lignende på topmødet med Putin: give indrømmelser og vise foragt over for allierede, mens han priser en præsident, der har arbejdet for at skabe splittelse i europæiske demokratier såvel som i USA.

Ivo Daalder, som var USA’s Nato-ambassadør fra 2009-2013 sagde til The Atlantic, at hverken dette eller et konfrontatorisk Nato-topmøde, der udstiller uenighed og splittelse mellem allierede, »vil være overraskende.«

Trump kunne gøre meget for at nedtone denne bekymring, hvis han ville. Under tidligere præsidenter ville amerikanerne have været åbne om agendaen og opbygget forståelse for kursen blandt allierede,« forklarede John Kerry, USA’s udenrigsminister under præsident Barack Obama, til MSNBC.

»I stedet går Trump Ruslands og Kinas ærinde ved at forstærke deres fortælling om, at den liberale verdensorden er ved at falde fra hinanden, at USA er svag, og at Kina og Rusland er fremtiden,« sagde Kerry og pegede på, at det katastrofale G7-møde har bidraget til denne opfattelse.

Senest har Trump i sine fortsatte beskyldninger om, at USA bliver snydt i den globale frihandel, hævdet, at EU er skabt med henblik på at udnytte USA.

Trump kan også komme med indrømmelser til Putin i forhold til sanktioner. Eller i forhold til USA’s nuværende position på Krim, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014. Trumps rådgivere talte allerede inden Trumps indsættelse med russiske regeringsrepræsentanter om at løfte sanktionerne. Og ved G7-mødet i Quebec sagde Trump ifølge medierapporter til sine politiske kollegaer, at Krim er russisk, fordi alle taler russisk der.

Begge dele vil gå imod den fælles politik, som Europa og USA har indført over for Rusland som straf for at bryde internationale aftaler og regler. En amerikansk kovending vil derfor svække den internationale verdensorden, som er blevet bygget op efter Anden Verdenskrig med USA i spidsen.

Trump kan også svække det transatlantiske forhold ved at signalere, at USA og de øvrige Nato-lande ikke længere står skulder ved skulder. Ved G7-mødet kaldte han ifølge den amerikanske tv-station Axios »Nato ligeså forfærdelig som Nafta;« den nordamerikanske frihandelsaftale, som Trump har gjort til sin prygelknabe i sin krig mod det, som han kalder uretfærdig frihandel.

Europa frygter dette. Nato er garanten for Europas sikkerhed, mens den regelbaserede verdenshandel er afgørende for Europas velstand. Men Trump har den opfattelse, at »en permanent destabilisering giver USA en fordel,« siger en regeringskilde til The Atlantic.

Trump »mener ikke, at USA burde være del af nogen alliance overhovedet,« fortsætter kilden.

Ifølge The Wall Street Journal er den seneste udvikling i Syrien et godt eksempel på, at Trump allerede har givet indrømmelser til Putin.

»Hvad der end sker (på topmødet), så lad os håbe, at Trump ikke indgår endnu en aftale om våbenhvile som den, hans regering indgik med Rusland i 2017 om en stridszone i det sydvestlige Syrien,« skrev avisen i en leder.

Den henviste til at Bashar al-Assas regime med hjælp fra Rusland og Iran nu bomber oprørere i Daraa og Quneitra-provinserne nær Jordan og Israel. Aftalen om våbenhvile gav Assad flere kræfter til at nedkæmpe oprørere andre steder. Men det er han nu færdig med, hvorfor han har sat en offensiv i værk her. USA advarede forinden russerne mod at bryde aftalen, men det gjorde Moskva alligevel uden, at det har haft nogen konsekvenser.

»Putin har holdt øje med alt dette og spurgt sig selv, om Trump kan blive taget ved næsen lige så let og ofte som Obama,« skrev avisen: »Assad og hans støtter kalkulerer, at Trump ønsker at kunne sige, at USA har opfyldt sin mission i Syrien, så han kan trække amerikanske tropper hjem.«

Sådanne advarsler er dog hidtil gået hen over hovedet på Trump. Senest har han tidligere på ugen i et tweet indikeret, at Rusland ikke blandede sig i det amerikanske valg, selvom USA’s efterretningstjenester har sagt det modsatte.

»Rusland fortsætter med at sige, at det ikke havde noget at gøre med at blande sig i vores valg,« skrev Trump.

Men topmøder kan være produktive. I teorien kan Helsinki-mødet også blive en brugbar succes, konkluderede Washington Post i en leder.

Den fortsatte: »Men et møde med det formål at please Putin er naivt. Og et møde med henblik på at please Putin på bekostning af USA’s traditionelle, demokratiske allierede er farligt og skadende.«