Kampen om Mosul: Hjemmelavede bomber mod moderne våben og artilleri
Det er to meget forskellige hære, der står overfor hinanden ved befrielsen af Mosul. Islamisk Stat, IS, har hjemmelavede bomber som et af de vigtigste våben, mens koalitionshæren er udrustet med moderne vestlige våben.
Bomber. Tusindvis af bomber.
Bomber i alle mulige varianter - især bomber placeret strategiske steder - er et af de vigtigste våben, som Islamisk Stat, IS, råder over i kampen for at fosvare millionbyen Mosul.
Hjemmelavede bomber placeret på biler, såkaldte Vehicle-Borne Improvised Explosive Device, eller VBIED som de kaldes i militærkredse, er derfor et af de våben, som befrielsesstyrkerne frygter mest - sammen med andre skjulte eller nedgravede bomber og snigskytter - når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forsøge at tilbageerobre Mosul.
Sådan lyder vurderingen fra militæranalytiker Simon Rueskov Nielsen fra Forsvarsakademiet.
»IS har haft to år til at forberede forsvaret af Mosul, derfor forventer alle, at byen er plastret til med bomber, de såkaldte IED'er,« forklarer Simon Rueskov Nielsen.
Bombebilerne bliver formentlig sendt af sted først for at stoppe befrielsesstyrkerne og dræbe så mange som muligt. Det er typisk biler, der har fået svejset en ekstra armering på i form af tykke stålplader, så de ikke kan stoppes med en almindelig riffel. Bagefter er bilerne fyldt med enten sprængstof eller eksplosivt brændstof og med en selvmordskriger bag rattet.
Herefter følger IS-krigere på landjorden. De er primært udstyret med AK47-rifler - og måske enkelte med amerikanske M16-rifler, som IS erobrede, da de i 2014 besejrede og ydmygede den irakiske regeringshær og her erobrede en del våben og andet udstyr.
De får desuden støtte fra forskellige former for raketter. Nogle kan affyres fra ladet af en pick-up-truck andre fra hjemmelavede, sammensvejsede affyringsramper. Det kan være 122 mm raketter, men der kan også være tale om andre typer. Der kan også være tale om et maskingevær placeret på ladet af en pick-up-truck.
IS erobrede i 2014 desuden både kampvogne og kanoner fra regeringshæren, men ingen ved, hvor mange af disse der stadig kan bruges.
På den anden side af fronten står den irakiske regeringshær sammen med styrker fra kurdernes Peshmerga og forskellige millitser. Danmark har været med til både at udstyre og uddanne en del af disse soldater, og Simon Rueskov Nielsen har selv deltaget som instruktør for de irakiske regeringsstyrker.
På landjorden vil hver enkelt soldat fra koalitionshæren formentlig være udstyret med sin egen riffel. Nogle med AK47 fra dengang, Saddam Hussein sad ved magten, andre med M16-rifler, der er kommet fra Vesten de senere år.
Dertil kommer, at tropperne er godt forberedt til at møde de mange bomber, som IS forventes at stå klar med. Særlige enheder er i stand til at afmontere de skjulte bomber, ligesom soldaterne er udstyret med bl.a. granatkastere, der er effektive i forhold til de kørende bombebiler og kan trænge gennem panseret.
»Det handler om både 40 mm granatkastere, der kan betjenes af et to-mand hold, og om større panserværnsraketter på 66 eller 84 mm,« fortæller Simon Rueskov Nielsen.
Iraks regeringshær har siden Saddam Husseins fald mistet tusiindvis af soldater til både vejsidebomber og bilbomber, så der er gjort et stort arbejde med at forberede soldaterne på de mange bomber, de vil møde, fortæller Simon Rueskov Nielsen, der oplyser, at de fleste soldater er uddannet i basis bekæmpelse af de frygtede bomber.
Regeringshæren og dens allierede får også støtte af tunge maskingeværer, der typisk er monteret på toppen af en Humvee - et pansret militært køretøj - eller på ladet af en pick-up-truck, da en del af hæren stadig har meget gammelt udstyr.
Bag tropperne befinder sig store kanoner, der kan affyre op til 155 mm granater mod fjenden.
Endelig står masser af fly fra koalitionen klar til at bombe IS-stillinger eller sætte rullende IS-bomber ud af kraft - det gælder også de syv danske F16-fly, der lige nu er udstationeret i Tyrkiet - og måske kommer til at deltage i kampen.
Det er også værd at bemærke, at ganske mange militærrådgivere fra vestlige lande - især USA - hjælper med at dirigere det tunge skyts, ligesom især amerikanske militærstrateger formentlig har haft en væsentlig finger med i planlægningen af hele angrebet på Mosul.
Danmark og andre vestlige allierede har været med til at uddanne de irakiske soldater, ligesom Danmark også har hjulpet med at uddanne kurdiske soldater - selv om Nato-landet Tyrkiet er indædt modstander af at give kurderne en væsentlig rolle i tilbageerobringen af Mosul.
Hos regeringshæren er der en del veltrænede soldater med masser af kamperfaring, men der er også mange grønne og uerfarne soldater. Til gengæld har man gjort meget ud af at uddanne soldaterne i, hvordan de håndtere de mange IS-bomber.
Kurderne i Peshmerga-hæren er både effektive krigere og meget energiske, lyder vurderingen fra Simon Rueskov Nielsen.
Hos IS finder man på den ene side en del officerer fra Saddam Hussein-tiden, mens mange af de menige krigere formentlig ikke er særlig godt uddannet. Til gengæld er et af de store spørgsmål, hvor mange der er villige til at kæmpe til sidste blodsdråbe - ikke mindst i betragtning af, at de formentlig vil have ualmindelig svært ved at flygte og slippe væk uden at blive genkendt.