Irak: Verden svigter os i kampen mod Islamisk Stat

Det ser ikke godt ud.

Det ved Irak, og det ved de øvrige lande i den USA-ledede koalition, som for ni måneder siden blev dannet for at bekæmpe Islamisk Stat (IS).

For på trods af adskillige luftbombardementer mod IS i Irak og til dels Syrien, stormer den islamistiske gruppe frem og har senest indtaget den syriske oldtidsby Palmyra, mens det i Irak blev enden for Ramadi sidste måned.

Derfor mødtes ministre fra over 20 lande tirsdag i Paris, hvor de er i færd med at diskutere den fremtidige strategi mod IS i erkendelsen af, at den nuværende tydeligvis ikke virker.

Da Ramadi blev erobret af jihadister, undrede mange sig over, at den irakiske hær, som hidtil havde forsvaret byen, meget hurtigt syntes at tage benene på nakken, men op til tirsdagens møde sagde den irakiske premierminister Haider al-Abadi til pressen, at man ikke havde fået den forventede hjælp fra omverdenen.

"Jeg mener, at verden svigter. Der er megen snak om støtte til Irak, men der er meget lidt på jorden," lød det ifølge BBC fra al-Abadi, som understregede, at angreb fra luften ikke er nok.

Han fremførte, at Irak næsten ikke havde modtaget nogen våben, og at sanktionerne mod Iran og Rusland gør det vanskeligt for Irak at skaffe dem selv.

"Vi beder ikke om våben, men vær søde at gøre det lettere for os at købe våben," bønfaldt han.

Hverken Rusland eller Iran er med i koalitionen, men Iran hjælper ikke desto mindre i Irak, hvor man støtter de shiamilitser, som er med til at bekæmpe IS i landet.

For en uge siden lød det fra al-Abadi, at Ramadis 400.000 indbyggere ville blive befriet fra IS i løbet af de kommende dage. Det er dog endnu ikke sket.

"Man har et problem med den irakiske hær, fordi den ikke er så stor og kampdygtig, og derfor er man nødt til at støtte sig til shiamilitser, hvilket skaber problemer, fordi hele Anbar-provins, som Ramadi ligger i, er sunnidomineret. Så her er man bange for, at indsættelse af shiamilitserne vil gå ud over dem. Derudover siger flere sunnistammer, at de var parate til at kæmpe, og nogle af dem var også blevet trænet af amerikanerne, men de havde ikke fået nogen våben fra Bagdad. Sunnierne mener, at det er fordi, at Bagdad er bange for, at de vil bruge dem mod shiaer og danne egne sunnimilitser. Så det er dilemmaet," fortæller seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig.

Men en del af forklaringen kan altså være problemerne med at skaffe våben, til gengæld blev den sekteriske del af dilemmaet ikke bedre af, at operationen, som sigter efter at generobre Anbar-provinsen, indledningsvist blev opkaldt efter en højtæret shiaimam fra 800-tallet.

Navnet blev ændret efter kritik fra både sunnier og USA, men for nogle var skaden allerede sket.

Haider al-Abadi afløste Nuri al-Maliki som premierminister sidste år, og håbet var, at man med al-Abadi kunne løse problemerne med at inkludere Iraks sunnimuslimer i det politiske arbejde.

"Haider al-Abadi har mange gange været ude at sige, at det er vigtigt at få inddraget sunnierne og deres stammer, men samtidig har der igen været kritik fra sunnierne af, at de ikke har været inddraget nok. Meget af det foregår langt fra Bagdad, og der har da også været kritik af at politikerne i Bagdad ikke har føling med, hvad der sker i eksempelvis Anbar-provinsen, og hvad shiamilitserne laver," siger Helle Malmvig.