Er Israel en jødisk eller demokratisk stat, eller begge dele?

Et nyt lovforslag får debatten til at rase og regeringskoalitionen til at vakle i Israel.

Artiklens øverste billede
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Israel er en jødisk stat, men nu skaber et nyt lovforslag debat om, hvorvidt jødedommen skal komme før demokratiet.

Israel har eksisteret i 66 år med davidstjerne på flaget, menorah-lysestage i landets segl og officiel helligdag på sabbaten om lørdagen.

Alligevel har det udløst heftig debat og truet koalitionsregerings stabilitet, at premierminister Benjamin Netanyahu vil have en lov vedtaget, der fastslår, at Israel er det jødiske folks nationalstat.

Lovforslaget blev oprindeligt fremsat af parlamentsmedlemmet Ze'ev Elkin fra Benjamin Netanyahus eget højreorienterede parti, Likud, i et forsøg på at løse spændingen mellem Israels dobbelte identitet som både en jødisk og demokratisk stat.

Hvis han vil have et valg over det her, så er det ikke noget problem

Tzipi Livni, Justitsminister

Loven har mødt skarp kritik både i det israelske samfund men også internt i regeringen og fra landets tætte allierede, USA. Kritikerne er bekymrede for, om loven yderligere vil marginalisere Israels arabiske mindretal, der består af omkring 20 pct af befolkningen, og gøre det nemmere for diskriminerende love at blive vedtaget i fremtiden.

"Israel er en nationalstat, hvis vision har tre essentielle ingredienser: Det jødiske, demokrati og menneskerettigheder. Nationalstatsloven (som lovforslaget hedder red.) kan hindre den essentielle balance, som sikrer hele visionen," skriver juraprofessor Ruth Gavison fra Hebrew University i en rapport om lovforslaget ifølge Haaretz.

Også fra den øverste politiske top i Israel er der kritik af ideen om, at der er brug for en lov om Israels jødiske identitet. Israels præsident, reuven Rivlin, har ifølge Jerusalem Post udtalt, at han ikke kan se pointen i loven.

"Rejser det her lovforslag ikke netop spørgsmålstegn ved den zionistiske succes? Er dette lovforslag faktisk ikke en hjælp til dem, der forsøger at bagtale os? Til dem, der vil vise, at selv iblandt os er der dem, der ser en modsætning mellem, at vi er et frit folk i vores land, og de ikkejødiske samfund i vores midtes frihed?" spørger han ifølge avisen.

Den israelske præsident har ingen lovgivningsmæssig magt, men har mest en ceremoniel position. Reuven Rivlin har været præsident siden juli i år og kommer fra Benjamin Netanyahus eget Likud-parti.

Uden at nævne premierministeren ved navn refererede Reuven Rivlin til hans påstande om, at loven er nødvendig for at stå imod pres fra det internationale samfund, der forsøger at fjerne Israels jødiske karakter. Han sagde, at dem, der sår tvivl om, hvorvidt Israel er en jødisk stat, er få og afskyede.

Ifølge den israelske præsident vil en lov, der placerer det jødiske aspekt før demokrati, overse den store betydning af Israels uafhængighedserklæring, som kombinerer de to elementer, uden at adskille dem.

Tzipi Livni, Israels justitsminister og medlem af regeringskoalitionen fra centrumvenstre partiet Hatnua, har udtalt, at lovforslaget "smider uafhængighedserklæringen i skraldespanden".

Justitsministeren er ikke alene med kritikken af lovforslaget inden for regeringens egne rækker, også finansminister Yair Lapid fra det nye midterparti Yesh Atid har kritiseret, at loven ved at sætte det jødiske over det demokratiske vil give Israels arabiske indbyggere mindre status.

Begge ministre argumenterer samtidig for, at lovforslaget er dårligt timet i forhold til de fornyede uroligheder mellem jøder og palæstinensere i og omkring Jerusalem. Det skriver Times of Israel.

"Premierministeren skal vælge, om han vil fyre ministre i sin regering og vælte sin koalition på grund af deres modstand mod en lov, som går imod et jødisk og demokratisk Israel. Hvis han vil have et valg over det her, så er det ikke noget problem," siger Tzipi Livni ifølge Times of Israel.

Det er ikke kun inden for Israels grænser, at lovforslaget bliver kritiseret for at kunne lede til diskrimination af ikke-jødiske mindretal.

I en leder i New York Times mandag bliver det kaldt "hjerteskærende", at lovforslaget er blevet sendt videre til det israelske parlament. Avisen gør opmærksom på, at uafhængighedserklæringen foreskriver fuldstændig lighed for alle, uanset religion, race eller køn.

"Derfor er det hjerteskærende at se den israelske regering godkende en omstridt lov, som officielt vil definere Israel som nationalstaten for det jødiske folk, og reservere nationalrettigheder kun for jøder," skriver avisen.

Også fra USA's regering har der været kritik af lovforslaget. Talsmand for Det Hvide Hus Jeff Rathke sagde på et pressemøde mandag, at USA forventer, at Israel fortsætter sin forpligtelse til demokratiske principper.

"USA's position, som er uændret og har været klar i årevis, - og præsidenten og ministeren (udenrigsminister John Kerry red.) har også gentaget den - er at Israel er et jødisk og demokratisk land, i hvilken alle borgere skal have lige rettigheder," sagde han ifølge Times of Israel.

Benjamin Netanyahu forsvarer lovforslaget.

"Israel er et demokratisk land, som det var og altid vil være. Jeg kender ikke til noget andet land, der er mere demokratisk eller har et mere livligt demokrati end Israel i hele verden, i hvert fald ikke i vores region," udtalte han ifølge flere medier.

Israels regering godkendte søndag lovforslaget med 14 stemmer mod 6. To forskellige forslag til udformningen af loven skulle have været til afstemning i parlamentet onsdag, men regeringskoalitionen blev mandag enige om at udskyde fremsætningen en uge.

Samtidig vil de to versioner blive slået sammen, og de vil være udgangspunktet for en endelig version, der skal udformes af Benjamin Netanyahu og statsadvokaten, Yehuda Weinstein.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.