Terrorbølge udløser fyringsrunde

BEIRUT

Som trykbølgen fra en eksplosion har de seneste ugers terrorangreb fået frygten for arabere til at brede sig i Israels jødiske befolkning.

En folkestemning som borgmesteren i Ashkelon, en mellemstor by langs Israels sydlige Middelhavskyst, opfangede. Onsdag, dagen efter et terrorangreb i Jerusalem, der kostede fem israelere livet, forbød Itamar Shimoni entreprenører, der udfører byggeopgaver i kommunens børnehaver, at benytte sig af arabisk arbejdskraft.

Samtidig satte borgmesteren bevæbnede vagter ved alle børnehaver, der ligger i nærheden af byggepladser, hvor palæstinensere arbejder.

Den ene af de gerningsmænd, der begge blev dræbt af politiet under massakren, arbejdede på byggepladser i Israel, mens den anden havde været ansat i en grønthandel i nærheden af gerningsstedet.

Hvad enten det er broer, hospitaler eller sågar jødiske bosættelser – stort set ingenting bliver bygget i Israel uden brug af palæstinensiske arbejdskraft. Den er langt billigere end israelsk.

De palæstinensiske arbejdere var paradoksalt nok i færd med at opføre bombeskjul mod de raketter, som Hamas og andre militante grupper under sommerens krig affyrede mod byen fra Gaza, der ligger kun 15 kilometer mod syd.

Diskrimination er ulovlig

Borgmesterens udmelding udløste en storm af fordømmelse. Gennem statsadvokaten lod justitsministeriet i et brev borgmesteren vide, at det er ulovligt ifølge landets ligestillingslove »ikke at ansætte arbejdere, fordi de er arabere«.

Økonominister Naftali Bennett, der ellers hører til på den yderste højrefløj, advarede mod ikke at skære alle over samme læst.

»Vi oplever en svær tid med en bølge af terror, men vi ved, at 99,9 pct. af arabiske israelere er loyale over for Israel,« sagde han.

Men borgmesteren fik opbakning fra flere dusin forældre, der gik på gaden for at demonstrere til fordel for tiltaget.

Og ifølge en meningsmåling foretaget af den israelske tv-station Kanal 10 støtter over halvdelen af befolkningen ham. I en række andre byer krævede forældre lignende tiltag.

Ifølge israelske medier og den israelske ligestillingskommisær er borgmesteren langt fra den eneste jødiske arbejdsgiver, der har sendt sine arabiske ansatte hjem.

»En økse i ryggen«

En restauratør i Bnei Barak, en ultraortodoks forstad til Tel Aviv, fyrede 17 palæstinensiske tallerkenvaskere. Han stolede ikke på dem.

»Jeg er træt af at give dem et levebrød og få en økse i ryggen til gengæld,« sagde han til avisen Yedioth Ahronoth.

Men for Shimonis borgmesterkollega i Jerusalem, Nir Barkat, ledte forbuddet tankerne hen mod nazisternes diskrimination af jøder i 1930’ernes Tyskland.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor vi var for halvfjerds år siden i Europa,« sagde Barkat i et interview med israelsk radio.

I modsætning til Ashkelon, hvor udvekslingen med de arabiske naboer i Gaza, der er lukket inde bag høje mure, de seneste 10 år hovedsageligt har bestået af raketter, deler jøder og arabere arbejdspladser i Jerusalem. Men siden sommerens krig er forholdet mellem de to grupper på lavpunktet med næsten daglige sammenstød mellem unge palæstinensere og sikkerhedsstyrkerne. Det har skabt frygt for en ny intifada og for, at radikale jødiske aktivister tager loven i egen hånd og lyncher arabere, som det skete i sommers, da jødiske ekstremister myrdede en ung palæstinensisk dreng, som hævn for at tre israelske blaffere var blevet bortført og dræbt.

»Vi har ti tusinder af arabiske arbejdere her i byen,« understregede Barkat og fremhævede særligt en loyal medarbejder på rådhuset gennem mere end 10 år. Hun er søster til den ene dræbte terrorist.

Lørdag meddelte Ashkelons borgmester, at arbejderne vil få lov at gøre bombeskjulene færdige.