Tomahawk-missiler har ramt Syrien før - nu sker det nok igen
USA vil sandynsligvis tage det pålidelige krydsermissil i brug, når Bashar al-Assad skal straffes, vurderer ekspert.
Da USA invaderede Irak i 2003, var det Tomahawk-missilet, der sparkede døren ind og blæste taget ud på Saddam Husseins bunkerkomplekser og regeringsanlæg.
Oberst Gaddaffi fik samme indianerøkse at føle, da luftkrigen i Libyen blev indledt i 2011.
Trods sin fremskredne alder er Tomahawk-missilet USA's foretrukne våben, når modstandere skal lammes hurtigt og præcist, eller når fjender skal straffes for utilgivelige handlinger såsom brug af kemiske våben.
Derfor vil USA sandsynligvis endnu en gang ty til de pålidelige Tomahawk-missiler, nu da et gengældelsesangreb mod Syrien ser ud til at blive en realitet. Det vurderer major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer under Forsvarsakademiet.
Den amerikanske præsident Donald Trump har allerede lovet, at »missilerne kommer« som gengældelse for lørdagens formodede kemiske angreb i byen Douma, og at de vil være »nice, new and "smart"« (flotte, nye og "smarte", red.).
Adspurgt, hvilke våben USA vil tage i brug, svarer Karsten Marrup:
»Langtrækkende præcisionsvåben. Sandsynligvis Tomahawk-missiler og F-22 stealth fly. Begge indsættes i områder, hvor Rusland ikke vil bruge deres S-400 og SA-22 antiluftskyts.«
Netop Ruslands avancerede missilforsvar S-400 kan blive et problem for amerikanske forsøg på at ramme Assad-styret. Missilsystemet beskytter fast russiske storbyer som Moskva og Skt. Petersborg, men er også blevet opstillet i Syrien som hjælp til Putins allierede.
Men ifølge Karsten Marrup har hverken USA eller Rusland interesse i at skyde på hinandens styrker eller udstyr. Og derfor vil et eventuelt koordieret angreb fra USA, Storbritannien og Frankrig formentlig ramme et godt stykke væk fra de russiske jord-til-luft-missiler.
Tomahawk-krydsermissilet blev først gang anvendt i stor stil under Golfkrigen i begyndelsen af 1990'erne og har siden da været anvendt i blandt ander Irak, Afghanistan, Kosovo og Libyen.
I april sidste år affyrede USA 59 Tomahawk-krydsermissiler mod den syriske luftbase al-Shayrat nær byen Homs. Også dengang skete det som reation på det, som amerikanerne mente var den syriske regerings brug af kemiske våben mod egen befolkning.
Dengang varskoede USA det russiske militær forud for angrebet, så de kunne nå at trække soldater og materiel væk. Men i denne omgang har Rusland sagt, at man vil nedskyde ethvert missil, som affyres mod Syrien.
Tomahawk-missilet suser gennem luften med omtrent 880 km/t og finder sit mål via GPS.
Under flyvningen tager det en uforudsigelig rute, så det bliver vanskeligere at skyde ned og at bestemme målet. Samtidig flyver det lavt for at undgå fjendens radar.
Som en krølle på halen kan det nævnes, at Danmark kan være på vej til selv at købe de hårdtslående Tomahawk-missiler.
I forsvarsforliget for 2018-2023, som regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale indgik i januar, står der nemlig, at Forsvaret skal undersøge »behovet for at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler (strike-kapacitet)« gennem et indledende analysearbejde.
Hvis analysen siger ja, kan Tomahawk-missiler meget vel være at finde i affyringsssytemerne på de danske fregatter allerede i 2023-2026.
Det vil ifølge ingeniøren.dk gøre Danmark til det første land ud over USA og Storbritannien, der råder over de frygtede krydsermissiler. Og så er spørgsmålet: Skal de bruges?