Nye missiler vil rykke danske fregatter op i den militære superliga

Søværnets mest slagkraftige krigsskibe, de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, skal i fremtiden kunne skyde fjendtlige missiler ned på langt større afstand end i dag.

Derfor vil regeringen på sigt udruste skibene med nye missiler, der kan forsvare et meget større område mod angreb fra både kampfly og fjendtlige missiler − og dermed kommer de danske skibe formentlig også til at kunne indgå i Natos kommende missilskjold.

Konkret vil regeringen anskaffe de amerikanske SM2- og SM6-missiler (SM står for Standard Missile), som begge har en meget større rækkevidde end de ca. 25 kilometer, som fregatternes nuværende Sea Sparrow-missiler kan nå.

Det forklarer major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer under Forsvarsakademiet:

SM2-missilet har en rækkevidde på op til 300-400 kilometer og er primært lavet til at skyde fly eller krydsermissiler ned som del af et såkaldt områdeforsvar. Under visse begrænsede omstændigheder kan missilet også bruges til at angribe andre skibe, forklarer majoren.

SM6-missilet kan endnu mere og har en endnu længere rækkevidde på over 500 kilometer. Det vil sige, at det kan nå ind over russisk territorium i Kaliningrad, hvis der er blevet affyret et missil derfra. Ud over områdeluftforsvar kan SM6 også nedskyde kortrækkende- og mellemdistance ballistiske missiler, som er kendetegnet ved, at de flyver højere og hurtigere end eksempelvis krydsermissiler.

Danmarks tre fregatter, Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel, er alle bygget til at kunne bruge SM-missilerne, som affyres fra en såkaldt multimissil-launcher midt på skibet. Danmark har dog aldrig fået indkøbt missilerne, så drilske tunger i forsvaret har døbt launcherens missilsiloer »ønskebrønde,« fordi de står gabende tomme.

Skulle ønsket gå i opfyldelse, er det dog også nødvendigt at investere i et mere moderne radarsystem, der kan se fjendtlige ballistiske missiler. I hvert fald hvis SM6-missilerne skal kunne udnyttes maksimalt, påpeger Karsten Marrup.

»Hvis man skal kunne bruge de langtrækkende SM6-missiler til at skyde ballistiske missiler ned, så er man nødt til at opgradere eller helt udskifte radaren til at kunne se disse missiler,« siger han.

Det nye radarsystem skal sandsynligvis monteres på fregatterne for at sikre størst mulig fleksibilitet, men teknisk set kan man også vælge en stationær radar på land, eksempelvis på Bornholm, forklarer Karsten Marrup. En landbaseret radar vil dog begrænse fregatternes manøvrerum til den omkringliggende region.

»Det hjælper ikke meget, hvis radaren står et bestemt sted, hvis man vil kunne bruge fregatterne andre steder i verden,« siger han.

»Det vil betyde, at vores fregatter får det højest mulige niveau af luftforsvar nemlig et integreret luft- og missilforsvar, et IAMD,« forklarer han.

Også Australien, Japan og Sydkorea viser i øjeblikket interesse for at anskaffe sig SM6-missilerne.

Spørgsmålet er, hvordan Rusland vil reagere, hvis Danmark køber dem. Som udgangspunkt er SM-missilerne ikke et angrebsvåben, men Moskva har alligevel udtrykt sig meget kritisk over for planerne om et fælles missilforsvar i Nato.

For eksempel sagde Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i 2015 i et interview med Jyllands-Posten, at hvis Danmark tilslutter sig missilskjoldet, så bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler.

Og så sent som i dag har det russiske udenrigsministerium kritiseret den danske regering for en »ukonstruktiv og uvenlig retorik« omkring en »påstået russisk trussel.«

I øjeblikket foregår der tekniske undersøgelser af, hvordan de danske fregatters nye radarudstyr skal indrettes, og om der eventuelt skal placeres en ny radar på land for at kunne indgå i Natos missilskjold, forklarede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde onsdag.

»Når vi får resultatet af det (de tekniske undersøgelser, red.), så vil vi være i stand til at udmønte den beslutning, som allerede er truffet,« sagde han med henvisning til Danmarks deltagelse i missilskjoldet.

I den seneste forsvarsaftale fra 2013 fremgår det, at først når der »tegner sig et tydeligere billede af systemets udformning« kan der tages stilling til en »mulig dansk rolle.«

Men ifølge forsvarsministeren ligger det altså fast, at Danmark bliver en del af missilskjoldet. Sidste efterår ville Claus Hjorts forgænger på forsvarsministerposten, Peter Christensen (V), dog ikke udelukke, at Danmark måske alligevel ikke skal deltage i missilforsvaret. Det skete med henvisning til, at der endnu ikke var truffet en formel politisk beslutning.

Regeringens nye forsvarsudspil nævner ikke noget om planerne − altså ud over at missilerne skal indkøbes.

Udspillet nævner heller ikke noget om at udruste fregatterne med en såkaldt »strike-kapacitet«, der gør dem i stand til at angribe fjender, eksempelvis med Tomahawk-krydsermissiler, som de danske krigsskibe også er bygget til at kunne affyre.