Ekspert: AfD's succes kan ikke sammenlignes med DF eller Sverigedemokraternes

Alternative für Deutschlands (AfD) ene spidskandidat Alexander Gauland sagde det klart og tydeligt, da valgresultatet blev afsløret.

»Vi vil jage forbundsregeringen, fru Merkel, og tage vores land og vores folk tilbage.«

For mens man kan være tilbøjelig til at se partiets stormende valg som en fortsættelse af højredrejede partiers succes andre steder i Europa, er det dog ikke helt så simpelt, når man befinder sig i Tyskland.

Det siger Detlef Siegfried, professor på Institut for Engelsk, Germans og Romansk på Københavns Universitet.

»Når AfD taler om folket, så mener de ikke den politiske befolkning eller et socialt folk i forhold til lag, men et etnisk defineret folk. Det er partiets folkebegreb, hvor man holder fast i folket som en slags blodsbestemt størrelse. En rigtig tysker kan man kun være, hvis man har det tyske arvegods i sig. På tysk hedder det en völkisch-ideologi. Det er et gammelt begreb fra 1920’erne, som nazister og andre højreradikale har været med til at præge,« fortæller han.

Og mens AfD ligesom både Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterne nok er både højrepopulistisk og indvandringskritisk, så har partiet modsat de to øvrige ikke nogen social dagsorden, påpeger professoren, som til gengæld hæfter sig ved, at partiet markerer et opgør med den tyske kultur siden 1980’erne.

»Den tyske særegenhed ved AfD, er den tyske historie, som partiet forholder sig revisionistisk til. AfD holder sig ikke tilbage fra at sige ting, som at Holocaust-mindesmærket er en skam, nu skal det være slut med den tyske skyldkultur, og at man atter skal være stolt af de tyske soldaters bedrifter i de to verdenskrige. Det er ting, som man ikke har hørt længe i den tyske offentlighed, og det kan være meget problematisk især set fra et internationalt perspektiv,« siger Siegfried og fortsætter:

»Hvis man ser på, hvordan tyskerne har tacklet fortiden de sidste årtier, så må man sige, at i hvert fald siden 1980’erne, har man beskæftiget sig intensivt med fortiden, bearbejdet den. Det har været et kerneelement af den tyske kultur, og en stor del af den tyske anseelse i Europa og andre lande beror på, at tyskerne har gjort op med fortiden og ikke bare skubbet den væk.«

Detlef Siegfried hæfter sig ved, at knap 13 pct. af vælgerne tilsyneladende ønsker at gøre op med den kultur.

»Hvis man begynder at få en mere affirmativ holdning til f.eks. de tyske soldaters bedrifter i Anden Verdenskrig, så kan man nemt forestille sig, hvordan det vil virke på andre europæiske lande, som blev angrebet af tyskerne dengang.«