Tyskerne ved ikke, om de skal grine eller græde: Skal satireparti tages alvorligt?

Der er Bergpartei (Bjergpartiert, red.), som kun stiller op i det bjergløse Berlin.

Der er det økologiske Gartenpartei og Mietenpartei, der vil have en husleje, som alle kan betale. Og så er der Die Partei.

Mens de færreste medier beskæftiger sig med de mange små og kuriøse partier, som stiller op til forbundsdagsvalget, så har Die Partei formået at lave så meget larm, at ingen har kunnet undgå at høre det.

Partiet, der bl.a. går til valg på at lokke den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan til Tyskland, sætte ham i fængsel og udveksle ham for den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel, er satire, men opnåede ikke desto mindre en plads i Europa-Parlamentet i 2014 og har ifølge The Guardian fået flere nye fans på Facebook end noget andet politisk parti i Tyskland.

Die Partei har samtidig formået at skabe opmærksomhed med valgplakater, som til tider går over stregen, og en aktion, hvor partiet overtog 31 Alternative für Deutschland-venlige Facebook-grupper.

Medlemmerne af gruppen blev således præsenteret for valgreklamer for Die Partei, og i en video erklærede den såkaldte »propagandaminister«, satirikeren Shahak Shapira, at der var sket en fjendtlig overtagelse, og at gruppens medlemmer fremover ville »blive taget i røven af ægte mennesker.«

Blandt mærkesagerne er indførelsen af delvist vidensstyre, som indebærer, at vælgere skal svare rigtigt på mindst ét ud af tre spørgsmål, eksempelvis hvad hovedstaden i Paris er. Ellers bliver stemmesedlen erklæret ugyldig.

Partiet opfordrer samtidig til, at alle fremover skal kunne bruge undskyldningen »det var Putin« ved tyske domstole og blive frikendt.

Den megen fokus på partiet fik tidligere på måneden journalisten Anna-Mareike Karuse til at henvende sig til dem, hvis holdninger har et 80 pct. match med partiet i en valgtest.

»Seriøst at overveje at vælge et satireparti. Det kan man kun, hvis det går en selv så godt, at man ikke er afhængig af politiske reformer,« skrev hun på Twitter og opfordrede folk til at tænke på alle dem, som er mindre bemidlede.

Avisen Tageszeitung har viet adskillige artikler og indlæg til satirepartiet. Her fortæller en anonym redaktør, hvorfor han sætter sit kryds ved Die Partei, mens journalisten Martin Kaul kalder det »elitært, burgøjseragtigt og amoralsk« at stemme på satirepartiet og mere end antyder, at man dermed er med til at sende Alternative für Deutschland (AfD) ind i parlamentet.

Han mener derudover, at partiet i højere grad er at foragte end AfD, fordi sidstnævnte i det mindste kæmper for noget.

I Die Welt lyder det fra chefredaktør Ulf Poschardt, at mens partiet ikke bør blive valgt, så bør det »udholdes.«

»Die Partei er et resultat af - man kan også sige en tilbagevenden til - den luksuriøse politiske stabilitet i Forbundsrepublikken,« lyder det.

Mediekritikeren Steffan Niggemeier skriver på Facebook, at man ikke skal stemme på Die Partei, hvis man gerne vil begrænse AfD’s indflydelse.

»Enhver kan vælge, hvem han vil. Men den, som stemmer på Die Partei, skal ikke bilde sig ind, at han dermed har gjort noget mod AfD,« lyder det.

Og endelig skriver Benjamin Konietzny i en kommentar på n-tv.de, at personer, der stemmer på Die Partei, er »fjender af demokratiet.«

I et indlæg på Facebook svarer Die Partei på kritikken:

»Vi grundlagde Die Partei i 2004, fordi vi absolut ikke længere vidste, hvilket parti man kan stemme på med god samvittighed. Så længe denne situation ikke ændrer sig, har Die Partei en eksistensberettigelse.«

Noget tyder på, at forbundsdagen heller ikke synes, at der er meget at le ad. Torsdag tabte den en retssag mod Die Partei, som var blevet sagsøgt for den satiriske aktion ”Geld kaufen” fra 2014. Her havde partiet solgt 100 euro i kontanter og to postkort for 105 euro, hvilket indbragte i knap 200.000 euro og 70.000 euro i partistøtte.

Men partiet havde ikke ret til partistøtten, mente parlamentet. Retten var dog ikke enig.

Tyskland har en spærregrænse på 5 pct., og der er ikke noget, der tyder på, at Die Partei når over den og ind i parlamentet.