Forskere om mælk: Et symbol på den hvide magt

»Identitetspolitisk flødeskum,« lyder det bl.a. om debatindlæg om mælks symbolværdi.

Artiklens øverste billede
Mælk er tilsyneladende langt mere end bare mælk. Arkivfoto: Rune Pedersen

Hvad er pointen?

Det er i grove træk det spørgsmål, som flere står med efter at have læst debatindlægget "Sådan blev hvid mælk et symbol på hvid magt," bragt i den svenske avis Aftonbladet.

Her beskriver doktor i sociologi ved Lunds Universitet Tobias Linné samt Iselin Gambert, som er professor of Legal Writing ved George Washington University, hvordan mælken gennem tiden er blevet brugt af dem, som mener, at den hvide race er andre overlegne.

»De forestillinger om den hvide krops perfektion, som spejles i mælkedrikkere, kan spores tilbage til den genetiske mutation, som ligger bag mange nordeuropæeres evne til at optage mælk som voksne,« lyder det.

For dermed adskiller den befolkningsgruppe sig fra store dele af den øvrige verden, hvor laktoseintolerance er normen, forklares det, og flere amerikanske organisationer skal ifølge skribenterne tidligere have opponeret mod retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, som anbefaler mælk. Dermed retter man sig kun mod den hvide og laktosetolerante del af befolkningen, har det lydt.

Og nu er den værdiladede mælk tilsyneladende atter aktuel. Ifølge skribenterne har lederen for den amerikanske tænketank National Policy Institute, der bliver beskrevet som en hvid magt-organisation, spillet på sin laktosetolerance, mens også nazister skal have lagt videoer på Youtube, hvor de indtager den hvide drik og skriger racistiske slagord. 

Men, lyder det:

»Det betyder ikke, at det er racistisk at drikke mælk. Derimod har mælk og mælkedrikkende historiske koblinger til racisme og undertrykkelse af racifierede (personer, som pga. deres udseende bliver tilskrevet en vis racetilhørighed og egenskaber, som kan knyttes til den, red.), hvor mælken bruges som symbol på ideer om hvid overlegenhed.«

På Aftonbladets Facebook-side ryster brugerne på hovedet:

»Der er nyhedstørke, hvis man optager denne dumme tekst. Utrolig latterligt,« skriver én.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Fra en anden lyder det:

»Men jeg forstår ikke... 1) Hvad vil de sige 2) Foretager forskere [læs fritidsforskere] ikke research om et emne, som de publicerer stærke holdninger om? 3) Læser redaktører AB (Aftonbladet, red.) ikke debatindlæg igennem, inden de publiceres på både hjemmeside og Facebook?«

En Twitterbruger skriver:

»Hvis mælk er hvid magt og kaffe er black coffee er caffe latte så raceforræderi eller kulturel appropriering? Over for hvem i så fald?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Terrorforskeren Magnus Ranstorp har ligeledes blandet sig i debatten. På Twitter skriver han med henvisning til indlægget:

»Suk...Identitetspolitisk flødeskum.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Og endelig spørger en, hvad der er mest racistisk: ko-, gede- eller kamelmælk?

Foruden at være doktor og professor er de to forskere henholdvis grundlægger af Lund University Critical Animal Studies Network samt gæsteforskere samme sted, og de slutter da også af med følgende:

»For koen, som mælken kommer fra, og som tvinges til et liv i livslangt fangenskab, hvor hendes børn tages fra hende nogle timer efter fødslen for at blive kød på menneskers tallerkener, er et glas mælk altid et spørgsmål om magt og undertrykkelse.«

Det har fået nogle til at stille spørgsmålet, om det ikke i virkeligheden handler mere om dyrevelfærd.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.