JP-korrespondent: Frygt og ukuelighed blander sig i Manchester et døgn efter terrorangrebet
Mange er bange, men endnu flere forsøger at være stærke.
Stemningen i Manchester et døgn efter terrorangrebet er på en gang både nedtrykt og utrolig. Det fortæller Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen, der har været til stede i byen siden tirsdag morgen.
»Jeg har talt med flere, som indrømmer, at de har været bange, selvom de ikke vil lade sig kue. Flere siger, at de ikke vil gå til koncerter foreløbig, og at de ikke vil være trygge, når de igen tør bevæge sig ud for at høre musik,« lyder det fra Solveig Gram Jensen.
Dét var den nedtrykte del af stemningen; den forventelige reaktion, vil nogle måske mene. Det seneste døgn har dog også vidst, hvordan et bysamfund kan stå sammen på en helt ny måde, når krisen rammer.
»Rigtig mange lokale samlede sig tæt på området, hvor bomben sprang, for at signalere sammenhold. Flere holdt tale, og særligt én skabte begejstring med råbet: ’De er få, vi er mange’. Det var ikke en nedslået stemning, ikke en festlig stemning, men bare en følelse af sammenhold,« lyder det.
Mange åbnede i går aftes deres hjem for fremmede, der manglede et sted at overnatte, mens flere taxaer gratis transporterede nødstedte væk fra kaosset ved Manchester Arena, hvor angrebet fandt sted.
21.000 tilskuere var på plads i arenaen, og netop den paniske situation efter eksplosionen har sat sig dybt hos de tilstedeværende. Det fortæller Solveig Gram Jensen:
»Jeg har talt med en pige, der var med til koncerten. Hun var tydeligvis dybt rystet, og hun fortalte mig, at hun kun havde sovet fire timer i nat, fordi mareridtene var kommet, så snart hun lukkede øjnene. Frygten var stadig malet i hendes ansigt.«
Kun tre af de 22 omkomne er endnu blevet navngivet, men af dem har to været under 20 år. Mange frygter nu at endnu flere børn kan have miste livet i angrebet, der også sårede 59 mennesker.
»De lokale forstår ikke, hvordan man kan slå så unge mennesker ihjel. De frygtede et angreb, men de havde aldrig forestillet sig, at det kunne være mod så små børn,« siger Solveig Gram Jensen.