Flere angreb og flere døde som følge af terror i Europa i de seneste år

Angrebene er hyppigere, og flere mennesker dør som følge af islamisk terror i Europa. Tendensen er, at angrebene ofte begås af en enkelt person, men han står sjældent alene.

Artiklens øverste billede
Eksperter kalder Manchester-angrebet for »klassisk Islamisk Stat«. Foto: J. Goodman/London News Pictures.

PARIS/KØBENHAVN — De 22, som døde under terrorangrebet i Manchester, skriver sig ind i en nedslående tendens: Der er i Europa alene i løbet af de seneste par år dræbt flere under islamisk terror end i de foregående 10 år.

Da Petter Nesser, som er terrorforsker på norske Forsvarets Forskningsinstitut, i 2016 gjorde regnestykket op, nåede han frem til, at 273 mennesker døde i 2014-16. Fra 1994-2013 blev 267 mennesker dræbt som følge af islamisk terror. Nesser kunne desuden se, at 2014-16 satte rekord i terroranslag.

Frankrig har de seneste år været det europæiske land, der har været hårdest ramt af terrorangreb. Bortset fra det seneste store terrorangreb i Nice, som kostede 85 mennesker livet, har det især været hovedstaden Paris, som har dannet ramme om de største tragedier.

Det første store attentat, som var med til at åbne Vestens øjne for den forhøjede terrortrussel, var angrebet mod det satiriske magasin Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar 2015. Her mistede i alt 17 mennesker livet.

Brødrene Chérif og Said Kouachi, som i al-Qaedas navn stod bag angrebet mod Charlie Hebdo, er født i Paris og var således allerede kendt af de franske myndigheder for at have link til terrorgrupper. Peter Nesser peger på, at de havde kontakt til Djamel Beghal, som opererede for GIA i Algeriet i 1990’erne. Mønstret er, anfører han, ikke enestående.

Målet har været at gøre så meget skade som muligt og at ryste det britiske samfund så meget som muligt.

Claude Moniquet, fransk-belgisk terrorekspert

Der kan trækkes en linje fra den algeriske væbnede gruppe, som opererede i 1990’erne, til al-Qaeda, som var aktiv efter årtusindeskiftet, og som bl.a. har de store angreb i Madrid i 2004 og London i 2005 på samvittigheden, til nutidens terrorisme, som Islamisk Stat (IS) står bag.

De indledes netop i 2014, da IS udråber sit kalifat. Organisationen bruger sociale medier til at give online-instruktioner i et terrorangreb. Ofte til unge, som er bosiddende og endda opvokset i det land, som terrorangrebet skal udføres i.

Terror på hjemmebane

Over årene er andelen af de hjemvendte hellige krigere faldet, fremgår det af artiklen Jihadi Terrorism in Europe: The IS-Effect fra 2016.

Angrebet i Paris den 13. november 2015 bekræfter tesen om, at netop Frankrig kæmper mere end noget andet land med »sine egne« radikaliserede individer. Ved dette angreb slog terrorister, som alle var mellem 20 og 31 år, til på stort set samme tid ved spillestedet Bataclan, på flere af byens restauranter og caféer samt ved landets nationale fodboldstadion, Stade de France.

De tog i alt 130 mennesker med sig i døden. Værst gik det for sig på Bataclan, hvor 90 uskyldige koncertgæster mistede livet. De tre gerningsmænd, som gik til angreb med deres maskingeværer, var alle født og opvokset i Frankrig.

Det skulle senere vise sig, at terroristerne fra Paris-angrebet kom fra én og samme terrorcelle med flere belgiske terrorister, som fire måneder senere – den 23. marts 2016 – begik terror på deres egen hjemmebane i Belgien. Her tog tre selvmordsbombere 32 mennesker med sig i døden ved et angreb rettet mod både lufthavnen i Bruxelles samt metrostationen Maalbeek.

Peter Nesser peger på, at der ikke er tvivl om, at såvel manglende integration som parallelsamfund og en kriminel fortid udgør den perfekte grobund for terror. Men også blandt de flygtninge, som er søgt mod Europa, har IS enten plantet eller fundet tilhængere.

Anis Amri var en af de mange flygtninge, som drev i land på den italienske ø Lampedusa efter Det Arabiske Forår. Han endte i et italiensk fængsel, og myndighederne forsøgte forgæves at udvise ham. Amri fortsatte til Tyskland, som også prøvede at udvise ham. Den 19. december 2016 pløjede han en lastbil ind i et julemarked i Berlin. 12 mennesker mistede livet. Anis Amri fortsatte sin rejse i Europa, krydsede fire grænser i EU, inden han blev fældet af to betjente, som ved et tilfælde tjekkede ham i en forstad til Milano.

Også Mohamed Lahouaiej Bouhlel, som brugte en lastbil til at køre gennem menneskemængden i Nice i juli 2016, kom fra Tunesien, som ellers er blevet fremhævet som det eneste land, der kom ud af Det Arabiske Forår på demokratiets side.

Der har været afholdt valg, og islamisterne accepterede at afgive magten ved stemmeboksen. Men Tunesien er også det land, som leverer flest hellige krigere. Der anslås, at mellem 5.000 og 7.000 unge tunesere deltager i international jihad. Eksperter har peget på, at undertrykkelsen af islamister har forværret problemet. Radikaliseringen er ofte sket i fængsler, og de mest ekstreme muslimer blev politisk hjemløse.

Stort set samme forklaring anvendes på et andet område af verden, som har leveret flere terrorister: Centralasien.

Centralasiens terrorister

Den 39-årige mand, der i april kaprede en lastbil, som han kørte i høj fart gennem Drottninggatan i det centrale Stockholm, kom fra Usbekistan. Terrorangrebet kostede fem mennesker livet. Det var også usbekere, som stod bag angreb på metroen i april i Sankt Petersborg, hvor 16 døde, og på natklubben Reina i Istanbul den 1. januar i år. Angrebet kostede 39 mennesker livet.

Af den strategi, som Udenrigsministeriet udgav om Centralasien i 2009, fremgår det, at såvel Usbekistan som nabolandene Kirgisistan og Tadsjikistan er hjemsted for radikaliserede grupper og et vigtigt rekrutteringssted for islamisk fundamentalisme. Fælles for de centralasiatiske lande er, at de styres med hård hånd, at mange unge er arbejdsløse, og at det er medvirkende til at presse dem over i mere radikale miljøer. Den 34-årige usbeker, som slog til mod natklubben i Istanbul, havde modtaget terrortræning i Afghanistan.

Anis Amri og Mohamed Lahouaiej Bouhlel opererede ved første øjekast alene. Og netop angreb udført af en enkelt terrorist tegner sig da også for en stigende andel af terrorangrebene i Europa. Mens angrebene fra 1994-2000 udelukkende blev udført af grupper, var det ved udgangen af 2016 cirka halvt grupper og halvt enlige, fremgår det af Petter Nessers forskning.

Den norske terrorforsker advarer dog mod at konkludere, at det er den såkaldte ensomme ulv, som er på spil. Efterforskningen viser næsten altid, at den, der udfører angrebet, har forbindelser til andre:

»Berlin-angriberen passer ikke med billedet af en ”ensom ulv”. Han havde været i kontakt med ekstremister, var på sikkerhedsmyndighedernes radar, og ifølge tyske medier havde han modtaget instruktion fra IS,« siger Peter Nesser, som også ser en klar tendens til en fornyet interesse i at angribe tilfældige menneskemængder frem for symbolske værdier.

At det i Manchester gik ud over børn og unge, som var til koncert med den amerikanske sanger Ariana Grande, repræsenterer ifølge Tore Hamming, forsker i militant islamisme, et »klassisk IS-angreb«.

»IS-krigerne er de eneste, der vil gå efter den type mål. I takt med at de bliver mere presset på deres hjemmebane, begynder de at fokusere mere og mere på at lave disse former for angreb. De er relativt nemme, og der er stor symbolværdi i dem,« siger han.

IS vil skade mest muligt

Den fransk-belgiske terrorekspert Claude Moniquet mener også, at Manchester-angrebet bærer tydeligt præg af IS’ fremgangsmetoder.

»Målet har været at gøre så meget skade som muligt og at ryste det britiske samfund så meget som muligt,« siger han til Reuters.

Tore Hamming mener derimod ikke, at man skal lægge alt for meget i, at det er en endnu yngre målgruppe, som denne gang har været målet.

»IS tænker selvfølgelig, at det kommer til at give et større ramaskrig i Vesten, når børn bliver slået ihjel på denne måde. Men for IS tror jeg ikke, det er en strategi om at blive vildere og vildere,« siger han.

Ved angrebet i Nice var flere børn også blandt de mange ofre, mens unge ligeledes var målgruppen ved 13. november-angrebet.

»IS har flere gange vist sig villig til at angribe på store offentlige steder, hvor de egentlig ikke rigtig har styr på, hvem de kommer til at slå ihjel,« siger Tore Hamming.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.