Ny britisk EU-kommissær giver dansk krav om ny Europol–aftale kold skulder

Bruxelles

Meldingen fra Julian King kom, da han igennem tre stive timer blev afhørt i EU-Parlamentet i Strasbourg om, hvordan han vil gribe det nye job an, herunder hvordan han vil få lande til at arbejde bedre sammen i den eskalerende kamp mod terror.

Her afkrævede Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, ham svar på, om Danmark som medlem af det grænsesamarbejdet, Schengen, ikke burde få en parallelaftale til at kunne blive i det fælles politisamarbejde.

»Jeg støtter medlemsstaters engagement med Europol,« lød det fra King:

»Men det skal ske inden for rammerne af traktaten, og Danmark har protokol 22. Som med andre folkeafstemninger er vi nødt til at respektere resultatet,« fortsatte han.

Det var dels en henvisning til, at danskerne i december sagde klart nej til at skifte vores undtagelse på retsområdet ud med en tilvalgsordning. Og dels en henvisning til den britiske beslutning fra juni om at melde sig ud af EU.

King lagde ikke skjul på, at han så dette som en sikkerhedsudfordring. På samme tidspunkt, hvor Danmark pga. sin undtagelse står til at ryge ud af Europol, skal briterne tage stilling til, om de vil bruge deres tilvalgsordning til at blive i samarbejdet.

»Hvis Storbritannien ikke bruger sin tilvalgsordning, er det et problem. Der vil være et hul i samarbejdet,« erkendte King.

»Jeg kan ikke sige, hvad den britiske regering vil gøre (…). Men jeg synes, at Europol er en fantastisk organisation, og hvis jeg godkendes til jobbet, vil jeg – som nævnt inden for traktatens begrænsninger – gøre alt hvad jeg kan for at få medlemsstater til at samarbejde,« fortsatte han.

Han afviste samtidig Vistisens spørgsmål om, hvorvidt Europol vil udvikle sig til en europæisk version af den amerikanske efterretningstjeneste FBI.

»Europol kan og skal på anmodning hjælpe medlemslande med analytisk arbejde. Men det kan ikke blive som FBI. Det fremgår klart af traktaten.«

Julian Kings udnævnelse kommer efter, at den tidligere britiske kommissær, Jonathan Hill, oven på resultatet af brexit-afstemningen besluttede at træde tilbage. Og Danmark kan ikke forlade sig på, at King ikke får nogen indflydelse på, om Danmark kan få en ny Europol-aftale.

King kommer som ny sikkerhedskommissær til at arbejde tæt sammen med migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, der i øjeblikket behandler Danmarks anmodning om en parallelaftale. Justitsminister Søren Pind skrev i maj et brev til Avramopoulos, men endnu ikke har svaret.

At EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har valgt at give denne portefølje til en brite skyldes, at der er en vis forventning om, at Storbritannien selv efter en exit vil fortsætte et samarbejde på området. Som King noterede sig under høringen, så vil London også efter brexit kun være en togtur på 2 timer væk fra Bruxelles og Paris.

Han erkendte dog selv, at det virkede mærkeligt, at et land på vej ud af EU får så vigtig en post. Sikkerhedsområdet er et af de eneste områder, hvor stort set alle lande er enige om at udvide samarbejdet.

Men King understregede, at han ville arbejde loyalt over for Europas interesser, hvis EU-Parlamentet torsdag giver ham sin godkendelse. Han fortalte også, at han personligt havde håbet på at briterne havde bakket op om at blive i EU.

»Jeg har altid været stolt af at være brite og af at være europærer, og det ser jeg ikke nogen modsætning imellem. Men den 23. juni tog et flertal af mine landsmænd en beslutning om at forlade EU. Og vi må respektere den beslutning,« sagde han.

Den tidligere britiske ambassadør i Frankrig talte under en del af sin fremlæggelse på fransk:

»For at undgå misforståelser … jeg udfører mine opgaver så godt som jeg kan og vil tjene Europas interesser og kun Europas interesser,« fastslog han.