»Macchiarini mangler dømmekraft, er ligeglad med etiske tilladelser og er generelt en hypoman«

»Det er den største medicinske skandale i Sverige nogensinde.«

Sådan siger den svenske professor emeritus i kirurgi Bo Risberg til SVT om miseren, der har kostet både menneskeliv og stillinger.

Og nu har endnu en undersøgelse slået fast, at meget lidt foregik efter bogen i sagen om den italienske kirurg Paolo Macchiarini, som fra 2010 til 2016 var ansat som gæsteprofessor på Karolinska Instituttet (KI) i Stockholm.

Indtil 2013 fungerede han også som overlæge på instituttets tilhørende hospital, Karolinska Sygehuset (KS). Her indopererede han kunstige luftrør i tre patienter. To af dem er døde, mens den tredje var indlagt i tre år, før hun til sidst fik transplanteret et nyt, biologisk luftrør.

Én undersøgelse gav i sidste uge anledning til hård kritik af hospitalet for bl.a. at have givet tilladelse til de tre operationer, som blev foretaget, før man overhovedet havde testet proceduren på større dyr, og som blev udført på patienter, der ikke var akut syge.

Konklusionen var, at Macchiarini aldrig burde have været ansat. Man foretog aldrig nogen officiel ansættelsessamtale, og hospitalet lod sig tilsyneladende presse af KI til at ansætte kirurgen trods tvivlsomme referencer.

»Der var en mystik omkring ham. Alle ville danse omkring guldkalven,« sagde professor emeritus og undersøgelsesansvarlig Kjell Asplund i sidste uge.

Mandag var turen så kommet til Karolinska Instituttet, som selv havde sat den uafhængige gransker, tidligere rigspolitichef Sten Heckscher, til at undersøge forholdene omkring Macchiarinis ansættelse. Spørgsmålet om videnskabelig uredelighed, som har været vendt flere gange i forbindelse med kirurgens arbejde, var ikke under behandling.

Og selv om det denne gang var Karolinska Instituttet og ikke hospitalet, som var blevet undersøgt, var konklusionerne ganske lig hinanden.

Sten Heckscher fortalte ved et pressemøde, at da rygtet bredte sig om, at KI ville ansætte Macchiarini, væltede det ind med referencer - mange af dem uopfordrede.

»Jeg har aldrig set magen til negative referencer,« lød det.

Af undersøgelsesrapporten fremgår det, at professor Sven-Erik Dahlén på KI blev kontaktet af den italienske professor Leo Fabbri, som mente, at kollegaen burde fraråde ledelsen på KI at ansætte Macchiarini.

»Macchiarini har tilsyneladende været fremme i italienske medier de sidste måneder, fordi han ikke blev vurderet kompetent til et professorat i Firenze, bl.a. fordi han havde opgivet urigtige oplysninger i sit cv, og fordi dataene i visse publikationer er blevet betvivlet. Den opfattelse, som Leo har efter samtaler med dekanen i Firenze er, at Macchiarini mangler dømmekraft, er ligeglad med etiske tilladelser og generelt er en hypoman (mindst),« skriver Sven-Erik Dahlén i en e-mail til enhedschefen på øre-næse-hals-enheden ved Clintec på KI, Lars-Olaf Cardell, som skulle være Macchiarinis nærmeste chef.

Også professor Tobias Welte fra Hannover University School of Medicine havde det anstrengt med Macchiarini, som han dog kaldte »en fremragende kirurg.«

»Hovedproblemet med PM er, at det er meget svært at forhandle og samarbejde med ham. Han er ikke en holdspiller,« lød det ifølge rapporten.

De indsamlede referencer, stort set alle negative - blev sendt videre til afdelingsleder ved Clintec Li Felländer-Tsai, som informerede den daværende rektor, Harriet Wallberg-Henriksson, om, at billedet af Macchiarini ikke var entydigt.

Til gengæld røg beskeden om de tvivlsomme referencer aldrig videre til rekrutteringsudvalget. Og det var i sig selv højst usædvanligt, at rekrutteringsprocessen foregik så højt oppe i hierarkiet. Opfattelsen fra afdelingslederen var således, at rektoren ønskede at ansætte kirurgen frem for alt, og at afdelingslederen blot skulle sørge for, at formalia var på plads.

»Vores konklusion er, at rekrutteringen af Maccharini som gæsteprofessor ved KI i 2010 blev presset igennem på en uhensigtsmæssig måde og desuden i en form, som ikke opfylder de krav for dokumentation og sagsstyring, som findes,« lyder det i rapporten.

Samtidig opdagede undersøgelsesleder Sten Heckscher, at der ganske enkelt var dokumenter, som ikke længere eksisterede.

»Der er mangler i dokumentationen af, hvad Macchiarini har lavet. Det er ikke nogen ligegyldighed, men grundlæggende for et universitet med ambitioner,« lød det på pressemødet.

Rapporten fastslår desuden, at det gik galt igen, da Macchiarini fik forlænget sin ansættelse i både 2013 og 2015. Det burde aldrig være sket, lyder det. På Karolinska Sygehus havde man nemlig indset, at der var så mange problemer med de kunstige luftrør, at man valgte at indstille transplantationerne og overlade Macchiarini fuldstændig til KI.

»Ingen satte spørgsmålstegn ved en forlængelse og foretog heller ikke nogen evaluering af Macchiarinis virke (...) I stedet bad institutionsledelsen Macchiarini om selv at beskrive sine indsatser.«

KS har det formelle ansvar for de tre operationer, som gik galt, men instituttet kan ikke fraskrive sig ansvaret fuldstændigt lyder det, for man brystede sig af deres påståede succes.

Ifølge Sten Heckscher var KI så opsat på at ansætte Macchiarini, som man opfattede som en stjernekirurg, der kunne give instituttet international omtale, at der indsneg sig en vis »fartblindhed.«

»Det er ikke utænkeligt, at håndteringen kan have en kobling til den forskningspolitiske orientering mod ekspertise, internationale toprekrutteringer og hurtigere resultater,« lyder det i rapporten.

I 2014 blev Macchiarini beskyldt for videnskabelig uredelighed af flere kollegaer, og en uafhængig rapport påpegede visse uoverensstemmelser mellem kirurgens videnskabelige artikler og hans journaler.

Men KI rensede ham og daværende rektor, Anders Hamstén, stod frem i august 2015 og erklærede sin fulde tillid til ham. I 2016 gik Hamstén af sammen med et medlem af Nobelkomiteen. KI er nemlig også ansvarlig for udpegningen af modtagerne af Nobel-prisen i fysiologi eller medicin.

Den 3. marts i år besluttede regeringen at udskifte dele af instituttets bestyrelse, mens KI valgte at fyre Macchiarini.

Fredag valgte KI's bestyrelsesformand, Lars Leijonborg, at trække sig, men han var ikke desto mindre til stede ved pressemøde med KI's vikarierende rektor, Karin Dahlman-Wright, mandag eftermiddag.

Her undskyldte de begge over for de ramte patienter og deres pårørende.

»Det, som oprulles nu er en lang kæde af beslutninger, eller snarere mangel på beslutninger, som gjorde, at en gæsteprofessor kunne bryde de regler og etiske principper, som skal gælde på Karolinska Instituttet,« sagde Karin Dahlman-Wright.

Adskillige undersøgelser af Macchiarini-sagen er fortsat i gang, og han er desuden ved at blive efterforsket for uagtsomt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

Macchiarinis omstridte metode indebærer, at man bader et syntetisk luftrør i stamceller fra patienten og efterfølgende indopererer det i patienten. Formodningen er, at stamcellerne udvikler sig til væv, men selv om kirurgen har skrevet videnskabelige artikler om indgrebets succes, har andre har svært ved at bekræfte det billede.

Allerede et par måneder efter at den første patient, Andemarian Teklesenbet Beyene, i 2011 blev opereret, viste en undersøgelse, som islandske læger foretog, at der ikke var dannet nyt væv som ventet. Og det meste af det væv, som man fandt, var betændt, angrebet af svamp eller dødt.

I Macchiarinis forskningsartikel stod der intet om svamp eller bakterier. Og efter et år skrev kirurgen, at patienten havde en »næsten normal« luftvej, selv om videobilleder af Beyenes hals på samme tidspunkt viste et hul mellem luft- og spiserør, og hans luftvej var stort set blokeret af sårvæv. Intet af dette blev nævnt i den videnskabelige artikel.

Han har foretaget indgrebet på i alt otte patienter flere steder i verden. Seks af disse er døde.