Merkel til tyrkiske tyskere: Vi forventer jeres loyalitet

Er man loyal over for Tyskland eller Tyrkiet, hvis man har tyrkiske rødder og bor i Tyskland?

Det spørgsmål stiller stadigt flere tyskere sig selv og hinanden efter flere måneder, hvor forholdet til Tyrkiet er blevet stadigt mere anstrengt.

Først var der sagen om den tyske komiker Jan Böhmermann, som læste et smædedigt om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan højt på tv.

Det blev Erdogan så vred over, at han bl.a. lagde sag an mod Böhmermann for »fornærmelse af organer og repræsentanter for udenlandske stater.«

Så vedtog det tyske parlament, at man ville anerkende massakren på armenere i 1915 som folkedrab. 11 medlemmer af Forbundsdagen med tyrkiske rødder stemte for resolutionen, og det fik Erdogan til at lange kraftigt ud efter netop disse 11.

Han kaldte dem PKK's forlængede arm, og udtalte at de, og blandt dem formanden for De Grønne, Cem Özdemir, som tog initiativ til resolutionen, havde fordærvet blod.

»Så kommer sådan en besserwisser og forbereder noget, som han foreslår til det tyske parlament. En tyrker, siger nogle. Ah hvilken tyrker. Man burde teste blodet i et laboratorium,« lød det.

Hans ord vakte tilsyneladende genklang hos visse tyrkiske tyskere, for flere af dem måtte efterfølgende have politibeskyttelse. Özdemir fortalte i den forbindelse til Die Welt, at han havde modtaget flere dødstrusler, hovedsageligt fra tyrkiske nationalister.

»Højreradikalisme er ikke noget tysk privilegium. Det eksisterer desværre også blandt tyrkere og tysk-tyrkere,« sagde han.

Og efter kupforsøget mod Erdogan den 15. juli er der kommet fornyet fokus på de mange tyrkere, som bor i Tyskland. Ifølge tal fra 2015 lever 1,5 mio. tyrkiske statsborgere i Tyskland og udgør den største migrantgruppe i landet. Dertil kommer personer med tyrkisk afstamning.

Den tyrkiske regering har udpeget prædikanten Fethullah Gülen som hjernen bag det fejlslagne militærkup, og man har efterfølgende opfordret tyrkere i en lang række lande til at holde et vågent øje med eventuelle Gülen-tilhængere.

Ikke mindst i Tyskland, hvor den tyrkiske EU-minister Ömer Celik har krævet, at landet indfører et forbud mod firmaer og organisationer, som har relationer til Gülen-bevægelsen samt udviser imamer med Gülen-forbindelser.

Samtidig har der de seneste par uger været slåskampe mellem Erdogan- og Gülen-tilhængere i flere tyske byer, mens omkring 40.000 tyrkere gik på gaden i Köln for at vise deres støtte til Erdogan to uger efter kupforsøget.

Det fik CDU-politikeren Jens Spahn til at skrive et længere indlæg i Tagesspiegel, hvor han bl.a. satte det dobbelte statsborgerskab til debat.

»Den, hvis hjerte banker for Erdogan, som mener, at han atter gør Tyrkiet stort og stolt, den, som går på gaden for ham og hans AKP og søger at lukke munden på hans modstandere, han burde gøre det i Tyrkiet og ikke i Köln,« lød det fra Spahn.

Forleden kunne avisen Welt am Sonntag så afsløre, at den tyrkiske efterretningstjeneste Milli Istihbarat Teskilati (MIT) har hundredvis af agenter og 6.000 informanter over hele Tyskland.

Og tirsdag bidrog den tyske kansler Angela Merkel til den efterhånden ophedede debat, da hun i avisen Ruhr Nachrichten sagde:

»Fra dem med tyrkisk afstamning, som har boet længe i Tyskland, forventer vi, at de udvikler en høj grad af loyalitet over for vores land.«

Hun føjede til, at den tyske regering til gengæld forsøger at forstå dem og være opmærksom på deres bekymringer.

Endelig manede Angela Merkel til ro blandt Tysklands tyrkere og mindede om:

»Menings- og demonstrationsfriheden gælder i Tyskland for alle, som bor her, men naturligvis må alle udveksle meningsforskelle på fredelig vis.«