Brite fortryder efter brexit: »Hvad har vi gjort? Jeg skammer mig over mig selv«

Først kom brexit.

Det nye ord, som betegnede Storbritanniens udmeldelse af EU. Et ord, som i lang tid op til folkeafstemningen blev brugt af både pressen og på de sociale medier.

Da det tidligt fredag morgen stod klart, at brexit var en virkelighed, kom et nyt ord til: bregretters. Briter, som fortryder, at de stemte for brexit.

Hashtags som #bregretters og #bregret har spredt sig på de sociale medier, og en af dem, som kan tilslutte sig betegnelsen, er Emily Tierney.

I et indlæg på The Independent fortæller den unge kvinde, at hun stemte brexit i protest, men regnede med, at flertallet ville stemme for at blive i EU.

»Jeg kendte stort set ikke nogen, som overvejede at stemme for at forlade EU. Jeg ville gerne give det politiske establishment et spark,« skriver hun.

Men efterhånden, som natten skred frem, gik det op for hende, at brexit-siden ville vinde, og pludselig satte alvoren ind.

Pundet begyndte sit frie fald, premierminister David Cameron annoncerede sin afgang, og den amerikanske, republikanske præsidentkandidat Donald Trump landede i Skotland, hvor han hyldede briternes beslutning og bedyrede, at de havde »taget deres land tilbage.«

»Hvad har vi gjort. Hvis jeg kunne tage min stemme tilbage nu, så ville jeg gøre det. Jeg skammer mig over mig selv, og jeg vil have mit land tilbage,« skriver Emily Tierney.

Til ITV sagde den studerende Mandy Suthi dagen efter folkeafstemningen, at hun og størstedelen af hendes familie havde stemt for en brexit, men nu fortrød:

»Jeg ville gå tilbage til valgstedet og stemme "forbliv", for her til morgen er virkeligheden gået op for mig.«

Under BBC's valgdækning lød det fra en ung mand, der kaldte sig Adam, at han ville have ændret sin stemme, hvis han havde kendt til konsekvenserne for den britiske økonomi.

»Jeg er chokeret over, at vi stemte for at forlade (EU, red.), jeg troede ikke, at det ville ske. Jeg troede ikke, at min stemme ville gøre den store forskel, fordi jeg bare regnede med, at vi ville blive (i EU, red.).«

Også på Twitter lød det fra flere, at de havde fortrudt.

»Jeg stemte personligt forlad (EU, red.), fordi jeg troede på disse løgne, og jeg fortryder det mere end noget andet. Jeg føler mig berøvet min stemme,« skriver en og henviser til forlad-kampagnens budskab om at overføre de 350 mio. pund om ugen, som Storbritannien nu betaler til EU, til det britiske sundhedsvæsen i tilfælde af brexit.

En melding, som særligt Ukips leder, Nigel Farage, efterfølgende blev holdt op på. Han kaldte det »en fejl«, at forlad-kampagnen havde lovet pengene væk, men understregede samtidig, at han ikke havde været en del af den officielle forlad-kampagne, som bl.a. Boris Johnson arbejdede for.   

51,9 pct. af de britiske vælgere stemte for at forlade EU, men efterfølgende har flere end tre mio. briter sat deres navne på en underskriftindsamling, hvor man kræver en ny folkeafstemning om spørgsmålet. 

Mere konkret kræver underskriverne, at hvis stemmeandelen for eller imod EU-medlemskab er på under 60 pct. og vælgerdeltagelse er på under 75 pct., så skal der være en ny afstemning. 

Indsamlingen blev allerede sat i gang den 24. maj af en vis Oliver Healey, fra partiet English Democrats, som på daværende tidspunkt frygtede, at brexit-siden ville tabe.

Da stemmeresultatet forelå havde blot 22 personer skrevet under, men siden er navnene væltet ind - dog er 77.000 af dem siden blevet fjernet pga. mistanke om, at de var falske.

Det har fået Olive Healey til at ty til Facebook for at forklare, at nok havde han igangsat underskriftindsamlingen, men han bakker den ikke længere op.

»Underskriftindsamlingen blev oprettet på et tidspunkt (...) da det virkede usandsynligt, at "forlad" ville vinde, og med en hensigt om at gøre det sværere for "forbliv" at lænke os yderligere til EU. Pga. resultatet er indsamlingen dog blevet taget som gidsel af forbliv-kampagnen.«