EU-dom letter vejen til Danmark for tyrkiske slægtninge

Det vil fremover være væsentligt lettere for erhvervsaktive tyrkere i Danmark at få ægtefæller og børn fra hjemlandet hertil.

Det er konsekvensen af en dom, som EU-Domstolen tirsdag har afsagt, vurderer ph.d. og ekspert i EU-ret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet.

EU-Domstolen har slået fast, at den danske udlændingelov ulovligt begrænser den ret, som tyrkiske arbejdstagere har til at få familiesammenføring med deres børn.

- Dommen vil gøre en forskel for disse tyrkiske statsborgere, fordi den i praksis medfører særdeles mere favorable familiesammenføringsbetingelser.

- For de berørte indebærer dommen, at de kan komme uden om krav, som ellers kan være problematiske at opfylde, siger Louise Halleskov Storgaard.

Som eksempel nævner hun det såkaldte tilknytningskrav, der stilles til udlændinge, der vil bo i Danmark. Et andet eksempel er kravet om, at der skal være udsigt til, at personer, der får opholdstilladelse i Danmark, bliver integreret i samfundet.

Sagen, som EU-Domstolen har behandlet, handler om en tyrker, der har fået afslag på dansk opholdstilladelse. Den unge mand, Caner Genc, har aldrig været i Danmark, taler ikke dansk og har kun sjældent set sin far, som bor i landet.

Begrundelsen for afslaget på Caner Gencs ansøgning var, at han ikke har mulighed for at blive ordentligt integreret. Men den afgørelse strider mod EU's såkaldte associeringsaftale med Tyrkiet, har EU-Domstolen afgjort.

Associeringsaftalen har som udgangspunkt intet med familiesammenføring at gøre, men skal styrke det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Tyrkiet, påpeger Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet.

- Men der siger EU, at hvis man skærper betingelserne for familiesammenføring, gør man det mindre attraktivt for tyrkiske statsborgere at arbejde i Danmark, siger hun.