Den nye islandske statsminister, Sigurdur Ingi Johannsson, er mere upopulær end sin forgænger

Hans navn er allerede ganske godt kendt i Island.

For landets nye statsminister, Sigurdur Ingi Johannsson, har siden 2013 været minister for fiskeri og landbrug - og i øvrigt også miljøminister.

Derudover er han næstformand for Fremskridtspartiet, som den nu tidligere statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, fortsat er formand for.

Men at han er kendt er ikke umiddelbart en fordel, for i en meningsmåling fra marts lod blot tre pct. af de adspurgte forstå, at de havde tillid til den daværende minister.

For Sigmundur David Gunnlaugsson lå andelen på 17 pct.

Målingen blev foretaget før den sag om skattely, der fik statsministeren til at gå af, men den understreger islændingenes utilfredshed med regeringen, som efter skandalesagen kun har udskiftet statsministeren.

Få dage før Gunnlaugsson gik af, forsvarede partikollegaen ham desuden ved at sige, at »det er svært at have penge i Island« - en holdning som de færreste islændinge vil erklære sig enige i.

I hvert fald var det netop vrede over, at statsministerens hustru ejer et offshoreselskab, som har tilgodehavender i de krakkede islandske banker, som fik tusinder til at kræve regeringens afgang.

Den 53-årige Sigurdur Ingi Johannsson, som i øvrigt er uddannet dyrlæge i København, har været medlem af det islandske parlament siden 2009. Da regeringen tiltrådte i maj 2013, blev han således minister for første gang.

Hovedopdraget var at være minister for fiskeri- og landbrug, men af uransagelige årsager havde man ikke været i stand til eller ønsket at udpege en miljøminister, så den tjans tilfaldt midlertidigt også Johannsson.

Beskeden lød, at man snart ville udpege en minister for miljø og naturressourcer, men det lod vente på sig, og først i december 2014 blev Sigurdur Ingi Johannsson afløst på posten.

Da havde han gjort sig ud til bens med Islands miljøforkæmpere, der mente, at han tilgodeså industrien på bekostning af miljøet. Striden gjaldt naturreservatet Þjórsárver, hvorigennem landets længste flod, Þjórsá, bugter sig.

Det statsejede islandske elselskab Landsvirkjun har længe presset på for at få lov til at etablere vandreservoirer på floden.

I slutningen af 1990’erne besluttede den daværende regering at udarbejde en såkaldt masterplan i flere faser, som skulle vurdere fordele og ulemper ved at udnytte naturressourcerne i Island set i forhold til hensynet til miljøet.

En del af konklusionen var, at naturreservatet Þjórsárver skulle udvides og erklæres for beskyttet område. Naturreservatets nye grænser blev tegnet op og vedtaget i parlamentet, men da den nye miljøminister skulle underskrive aftalen, trak han i bremsen.

Landsvirkjun mente ikke, at selskabets forslag til alternative grænsedragninger var blevet hørt, og Sigurdur Ingi Johannsson valgte at lytte.

Det resulterede i en ny plan, hvor det beskyttede område nu ikke længere dækkede en lige så stor del af Þjórsá-floden, og dermed kan Landsvirkjun formentlig bygge sit vandreservoir, selv om miljøforkæmpere har anført, at det vil ødelægge et større vandfald. Kommissionsarbejdet er endnu færdiggjort.

Heller ikke som fiskeri- og landbrugsminister har Sigurdur Ingi Johannsson været lige populær altid.

I 2010 hævede Island kvoterne for makrel til et niveau, som EU fandt alt for højt, og under Johannsson holdt Island sig fortsat ude af en aftale om kvoterne. I stedet satte Island sin egen, lavere kvote, i april 2014.

Da fiskeriministeren så i april 2015 spillede ud med at indføre kvoter for seks år ad gangen - modsat normalt ét år - fik han sine egne landsmænd på nakken.

I en indsamling, der samlede flere end 50.000 underskrifter, opfordrede man præsidenten til at kræve en folkeafstemning om lovforslaget. Ud over at vreden gjaldt den lange tidshorisont, var mange også fortørnede over, at ordningen efter alt at dømme tilgodeså medlemmer af Fremskridtspartiet.

I sidste ende måtte fiskeriministeren droppe forslaget.

Johansson, som privat er gift med Ingibjörg Elsa Ingjaldsdóttir, med hvem han sammenlagt har fem børn, får ifølge regeringens planer lov at sidde som statsminister indtil efteråret. Da vil man udskrive valg.

Men hvorvidt han og regeringen klarer sig så længe, er usikkert.

Torsdag går islændingene på gaden for fjerde dag i træk for at kræve regeringens afgang. De bakkes op af oppositionen, som agter at fremsætte et mistillidsvotum mod regeringen.

Der er bare ét problem: De to regeringspartier har mandater nok til at stemme det ned.