Udsmidte romaer er taget til rådhuset i Malmø: »Hvor skal vi bo?«

Det er først og fremmest romaernes hjemlande, som har ansvaret for dem, siger Sveriges statsminister.

Artiklens øverste billede
Romaer blev tidligt tirsdag fjernet fra Sorgenfrilejren i Malmø.

Indtil for få timer siden var deres hjem en veritabel losseplads på Industrigatan i Malmø.

Her var hverken rindende vand eller toiletter, og naboerne klagede over afføring i og omkring lejren. Sundhedsmyndighederne i Malmø kaldte levevilkårene for sundhedsfarlige og ville have beboerne - romaer hovedsageligt fra Rumænien og Bulgarien - til at flytte.

Det gjorde de ikke frivilligt, og tidligt tirsdag morgen rykkede politiet så ind og bar flere af dem ud. Nedrivningen af lejren er efterfølgende gået i gang.

Tirsdag formiddag begav de romaer, som ikke længere har noget hjem, sig så i samlet flok mod rådhuset i Malmø sammen med en større gruppe aktivister, som har stået vagt ved lejren de seneste par dage.

Levende billeder på adskillige svenske medier viser, at de nu sidder foran den kommunale bygning, som bliver bevogtet af adskillige betjente.

»Hvor skal vi bo?,« råbte de taktfast i begyndelsen og: »Vi vil se Carina på trappen,« med henvisning til Carina Nilsson (S), som sidder i kommunalbestyrelsen med ansvar for sociale spørgsmål.

Hun stillede kort før frokost sig op og svarede på spørgsmål fra demonstranterne. Her lød det, at hun skal mødes med repræsentanter for den rumænske ambassade tirsdag eftermiddag, men at romaerne ikke skal regne med at få andet end det, som allerede er tilbudt.

Malmø Kommune har tilbudt overnatning i fem dage til omkring 50 personer, ligesom flere af dem skal være blevet tilbudt økonomisk støtte til at rejse hjem.

Men, er flere enige om, det løser ikke det grundlæggende problem: At romaerne ikke har nogen fremtid i deres hjemlande, hvor ekstrem fattigdom og diskrimination hører til hverdagen.

EU-migranterne kan ifølge reglerne om den fri bevægelighed i EU frit opholde sig i et andet EU-land i tre måneder. Efter tre måneder skal de dog have et fast arbejde eller være arbejdssøgende med en reel mulighed for at få et job eller studerende.

De personer, som opholder sig midlertidigt i Sverige og ikke har arbejde, kan kun få begrænset hjælp fra det offentlige. Det gælder akut støtte som en billet til hjemlandet, penge til mad eller et herberg.

Regeringens koordinator for udsatte EU-borgere Martin Valfridsson sagde lørdag i et interview i radioprogrammet "Ekots lördagsintervju" på svensk P1:

»Man kan ikke særbehandle én gruppe i samfundet. Vi har ingen national tag-over-hovedet-garanti. I storbyerne sætter vi endda børnefamilier på gaden, når de ikke har kunnet betale deres husleje.«

Og tirsdag lød nogenlunde samme melding fra den svenske statsminister Stefan Löfven:

»Den (rømningen, red.) skal selvfølgelig gennemføres med respekt for de menneskelige rettigheder, men det er også sådan, at man ikke må bosætte sig hvor som helst i Sverige. Det må hverken de, som bor i Sverige, du eller jeg, og så må loven være lige for alle,« siger han til det svenske nyhedsbureau TT.

Löfven understreger, at det først og fremmest er romaernes hjemlande, som har ansvaret for de personer, der nu er sat på gaden.

»De må selvfølgelig gerne komme hertil og være her i nogen tid, men i det lange løb er det deres egne lande, som må tage ansvar for, at de får et arbejde, uddannelse og et sted at bo i deres lande. Det er ikke Sveriges ansvar.«

Af ledere i de svenske dagblade fremgår det, at flere er enige.

»Alt for sjældent er det blevet påtalt, at et er ulovligt at bosætte sig på en privat eller offentlig grund uden tilladelse fra grundejeren. Ingen har den ret, hvorfor rømning i sig selv ikke er noget mærkeligt. Det er at lade de love gælde, som vi i fællesskab har besluttet,« lyder det i Svenska Dagbladet, som tilføjer, at hjælpeorganisationer derefter kan hjælpe de udsatte og fattige på måder, som det offentlige ikke kan.

Og i Aftonbladet lyder det:

»Malmø Kommune kan - præcis som hele det svenske samfund og migranternes hjemlande - kritiseres for at have alt for lidt i kampen mod fattigdom og utålelige vilkår. Men der er ingen grund til at kritisere kommunen for, at man nu har bestemt, at Sorgenfrilejren skal rives ned.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.