Nedtælling for romalejren i Malmø: »Alle venter på noget, som vi ikke ved, hvornår sker«

»Vi har ikke national tag-over-hovedet-garanti,« siger regeringskoordinator om romalejr i Malmø.

Artiklens øverste billede
I romalejren Sorgenfrilejren i Malmø nægter beboerne at rejse væk frivilligt.

»Lige nu sker der ikke ret meget. Alle venter på noget, som vi ikke ved, hvornår sker. Og hvad der sker. Der er en masse presse og masser af aktivister ud over dem, der bor i lejren.«

Sådan siger pressetalsmand for Nätverket for Romers Rättigheter Tobias Lohse, som sammen med adskillige aktivister har brugt de seneste dage i den såkaldte Sorgenfrilejr i Malmø.

Her har 450 EU-migranter - hovedsageligt romaer fra Rumænien - boet i over et år. På nuværende tidspunkt mener man, at der er mellem 100 og 150 tilbage i den hjemmebyggede lejr, som er blevet kaldt sundhedsfarlig af myndighederne.

Lejren mangler bl.a. rindende vand og toiletter, og SVT berettede tidligere i år, at naboerne klagede over store mængder afføring i lejren samt i buskadset omkring lejren. De har ligeledes følt sig generet af den omfattende prostitution, der foregår området.

Ejeren af grunden har forsøgt at komme af med de ubudne gæster, men uden held bl.a. fordi fogeden ikke har kunnet udsætte personer uden identitetspapirer, som de fleste af dem mangler.

De er hverken toiletter eller rindende vand i Sorgenerfrilejren.

Men forleden besluttede Malmø Kommune, at det skal være slut. Således agter man at rydde og nedrive lejren, hvilket har fået aktivister til at strømme til for at demonstrere imod, hvad der opfattes som diskrimination, fordi romaerne er udsatte både i deres hjemlande og i Sverige.

»Vi har hele tiden sagt, at vi har regnet med, at de ville rive lejren ned, fordi den ligger på en privat grund. Men vi vil gerne have, at romaerne får et alternativ fra kommunen og ikke bare bliver smidt på gaden. Nogle af dem, men langt fra alle, er blevet tilbudt en busbillet hjem, og alternativt har kommunen tilbudt 50 sovepladser i fire-fem dage, men det er det eneste, de kan tilbyde,« siger Tobias Lohse.

Han tilføjer:

»Den busbillet er jo en enkeltbillet, og nogle kommer måske til at benytte sig af den og tage hjem og hilse på familien, men så kommer de tilbage igen. Det har de allerede sagt.«

Beboerne havde ellers fået at vide, at de havde til søndag kl. 16, før lejren ville blive ryddet, men mandag var intet endnu sket. Politiet har oplyst, at man ikke agter at angive et tidspunkt for rydningen, og samtidig er flere organisationer gået sammen om at forsøge at udsætte det uundgåelige.

Således har man klaget over kommunens miljønævns beslutning om rydningen til Miljødomstolen, men mandag eftermiddag lød det fra domstolen, at nedrivningen kan gå i gang. Denne afgørelse har man dog nu valgt at klage over til miljøoverdomstolen.

Ifølge Tobias Lohse er der mandag omkring 50 romaer i lejren. Flere er ude at tigge penge på gaden.

»Nogle har allerede forladt lejren for nogle dage siden, for de skulle alligevel hjem til Rumænien for julen og tog så af sted tidligere, men de fleste er her stadigvæk,« siger han.

Kan du forstå, at det kan være en torn i øjet på nogle, at de er taget hjem til jul? At nogle kan tænke: »Hvis de har råd til det, hvorfor bliver de der ikke bare?«

»De tager hjem sammen i biler, der nærmest ikke kan køre, ca. én gang om året og bruger deres få penge på det og giver resten til familien. Mange gør det for at se deres børn, og så bliver de nødt til at tage ud igen for at få flere penge ind, og det kan de ikke i Rumænien.«

Malmø har anslået 1.100 hjemløse, men alligevel mener Tobias Lohse, at romaerne er i en særlig situation, som gør, at man må tage ekstra hensyn.

»De er så udsatte i deres hjemland, Rumænien, at vi ser dem som diskriminerede borgere, som er mere eller mindre nødt til at tage fra Rumænien for overhovedet at kunne sørge for deres familier. Så vi ser det som diskrimination af en minoritet, og på den måde er det anderledes end "normale" hjemløse. Politisk er man selvfølgelig nødt til at sætte pres på Rumænien, men det er andre, der skal gøre det, mens vi er optagede af, at de skal have det så godt, som de kan, når de er her, og hjælper dem, så godt vi kan, og så må andre hjælpe dem på de store linjer.«

Men det synspunkt vinder ikke gehør hos regeringens koordinator for udsatte EU-borgere Martin Valfridsson. Lørdag sagde han i et interview i radioprogrammet "Ekots lördagsintervju" på svensk P1:

»Man kan ikke særbehandle én gruppe i samfundet. Vi har ingen national tag-over-hovedet-garanti. I storbyerne sætter vi endda børnefamilier på gaden, når de ikke har kunnet betale deres husleje.«

Valfridsson mener, at der bør være nultolerance over for folk, der bosætter sig på en privat grund uden tilladelse.

Og på lederplan i flere dagblade får han medhold.

»Et uformelt princip om, at love og regler ikke skal gælder for visse befolkningsgrupper - fordi det er synd for dem - er også en slags særbehandling af etniske årsager. Og dette fuldstændig uanset om de dobbelt standarder er motiveret af velvilje eller medfølelse,« lyder det i Sydsvenskan.

I Dagens Nyheter anføres det, at alle beslutninger, som har en negativ effekt på romaer, ikke nødvendigvis er »antiziganisme«.

»Ingen har ret til at bosætte sig på en grund, som han eller hun ikke ejer, uden tilladelse. Det gælder alle.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.