Slovakiet klager til EU-domstolen over kvoteaftale
Slovakiet har gjort det klart, at man under ingen omstændigheder vil påtvinges 802 flygtninge.
Allerede tirsdag aften, efter at størstedelen af EU's justits- og udenrigsministre var blevet enige om at fordele op mod 120.000 flygtninge i mellem sig, gjorde Slovakiet sin holdning klar.
"Så længe jeg er premierminister, vil de obligatoriske kvoter ikke blive implementeret i Slovakiet," sagde premierminister Robert Fico, som tilføjede, at hvis det blev nødvendigt, ville han hellere have afgjort sagen ved en domstol.
Onsdag meddeler han så, at Slovakiet agter at klage over kvoteaftalen til EU-domstolen i Luxembourg, samtidig lyder budskabet, at EU-Kommissionen ikke skal forvente, at landet tager imod nogen af kvoteflygtningene.
Ifølge nyhedsbureauet AP siger Fico, at man ikke mener, at planen vil virke, og at den er "irrationel".
"Vi har altid afvist den som vrøvl," lyder det.
Slovakiet har tidligere gjort det klart, at man ikke ser sig i stand til at huse muslimske flygtninge, bl.a. pga. manglen på moskeer.
Ud over slovakerne valgte også Tjekkiet, Ungarn og Rumænien at stille sig uden for aftalen, men herfra skal man dog ikke forvente retslige udfordringer.
Tjekkiets premierminister, Bohuslav Sobotka, har understreget, at selv om man er imod kvotesystemet, så ønsker man ikke at medvirke til at øge spændingerne i EU med en klage.
"Europa må ikke falde sammen pga. migrantkrisen," siger han.
Også Rumænien har affundet sig med aftalen og påpeger, at man ikke har noget problem med at tage imod flygtninge, men "det er usædvanligt og upassende, at det blev tvunget igennem," udtaler landets præsident Klaus Iohannis.
I første omgang skal 66.000 flygtninge i Italien og Grækenland fordeles over to år. Heraf skal Slovakiet modtage 802, Tjekkiet 1.591, Ungarn 1.294 og Rumænien 2.475.
EU's stats- og regeringsledere mødes onsdag aften for at diskutere de mere langsigtede løsninger på flygtningekrisen.
Onsdag sendte EU-Kommissionen samtidig et klart signal, da man indledte sager om traktatbrud mod ikke færre end 19 medlemsstater, deriblandt Tyskland, Østrig, Italien og Ungarn.
I første omgang indebærer det ifølge den tyske avis Die Welt en skriftlig advarsel om, at man ikke mener, at landene ikke har gjort tre EU-asyldirektiver til en del af den nationale retslovgivning.
Det er ikke første gang i år, at EU-Kommissionen rejser sager mod medlemsstater, som ikke følger EU's asyllovgivning. Formålet er at sørge for, at landene alle følger de samme regler, så nogle stater ikke fremstår mere attraktive end andre for flygtninge.
Danmark står uden for kvoteaftalen og skal ikke følge de samme asyldirektiver pga. forbeholdene, men har sagt ja til at modtage 1.000 flygtninge.