EU-ekspert: Det får konsekvenser at være "den dårlige elev i klassen"

"Så længe jeg er premierminister, vil de obligatoriske kvoter ikke blive implementeret i Slovakiet."

Sådan lød det tirsdag fra Slovakiets premierminister, Robert Fico, efter at EU's justits- og indenrigsministre med et kvalificeret flertal var blevet enige om fordelingen af op mod 120.000 flygtninge.

Slovakiet, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn valgte at stemme imod, men det betyder ikke, at de slipper.

"Det første, man kan gøre, er at lægge sag an mod landene, for det er jo EU-ret, man bryder med. Det er fuldstændig legitimt, at EU træffer en flertalsafgørelse, og det var præmissen, da man trådte ind i EU. Så hvis man ikke vil overholde reglerne, kan man blive sagsøgt ved domstolen. Men det er klart, at hvis man på flere områder gør sig ud til bens, så bliver man den dårlige elev i klassen, og man kan sagtens forestille sig, at der vil være andre konsekvenser, f.eks. når man overvejer regional fondsstøtte, hvor skal man lægge nyt agentur osv. Man mister meget på goodwillkontoen, hvis man opfører sig som et forkælet barn," siger Marlene Wind, professor i Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Slovakiet har tidligere gjort det klart, at man ikke ser sig i stand til at huse muslimske flygtninge, bl.a. pga. manglen på moskeer.

I første omgang skal 66.000 flygtninge i Italien og Grækenland fordeles over to år. Heraf skal Slovakiet modtage 802, Tjekkiet 1.591, Ungarn 1.294 og Rumænien 2.475.

Ifølge aftalen vil det i sjældne tilfælde være muligt for EU-stater at undgå kvoterne i 12 måneder, hvis der er "berettigede og objektive grunde (som en naturkatastrofe), som er i overensstemmelse med Unionens fundamentale værdier".

Hvis kommissionen godkender landets afvisning, vil det dog koste 0,002 pct. af bruttonationalproduktet.

Marlene Wind kalder splittelsen i EU for "alvorlig".

"Vi har at gøre med den klassiske øst-vest-problematik, som pludselig er blusset op, og så har vi at gøre med hele spørgsmålet om solidaritet, goodwill, og hvad EU egentlig er for et fællesskab. Er det kun en kasse, man malker, når man har brug for det? Visegrad-landene (Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, red.) har været med siden 2004 og har aldrig opnået så megen fremgang, siden de blev medlemmer af EU, og de har haft så mange fordele. Nu er det "payback time", nu er der noget, der hedder solidaritet og at løfte i flok, og det har de ikke forstået," lyder det.

Marlene Wind kalder tirsdagens ministermøde "en succes", fordi EU formåede at levere. Hun understreger dog også, at der er tale om første skridt i en længere proces, og at flygtningekrisen langt fra er løst.

EU's stats- og regeringsledere mødes onsdag for at diskutere mere langsigtede løsninger på krisen, men her vil der efter Marlene Winds vurdering også blive behov for at klinke skårene.

Samtidig forventer hun en dundertale om solidaritet fra EU-præsidenten Donald Tusk.

Onsdag sendte EU-Kommissionen et klart signal, da man indledte sager om traktatbrud mod ikke færre end 19 medlemsstater, deriblandt Tyskland, Østrig, Italien og Ungarn.

I første omgang indebærer det ifølge den tyske avis Die Welt en skriftlig advarsel om, at man ikke mener, at landene ikke har gjort tre EU-asyldirektiver til en del af den nationale retslovgivning.

Det er ikke første gang i år, at EU-Kommissionen rejser sager mod medlemsstater, som ikke følger EU's asyllovgivning. Formålet er at sørge for, at landene alle følger de samme regler, så nogle stater ikke fremstår mere attraktive end andre for flygtninge.

Danmark står uden for kvoteaftalen og skal ikke følge de samme asyldirektiver pga. forbeholdene, men har sagt ja til at modtage 1.000 flygtninge.