Derfor viser vi dette billede
Normalt viser Jyllands-Posten ikke billeder af lig, men i dag har vi valgt at fravige denne regel, fordi vi står over for en ekstrem situation.
Vi er i disse måneder vidner til en historisk menneskeflugt fra Mellemøsten og Afrika til Europa.
Det er som seriøst nyhedsmedie vores opgave at dokumentere alle facetter af denne folkevandring. Vi rapporterer om krigen i Syrien og om flygtningelejrene i Libanon, Jordan og Tyrkiet. Vi beskriver forholdene i Eritrea og konsekvenserne af befolkningseksplosionen i Afrika.
Vi har været på Lesbos og se bådene komme i land. Vi har været i Istanbul og talt med menneskesmuglere. Vi har fulgt sommerens massive strøm af mennesker fra Grækenland til Makedonien, Ungarn og Tyskland – og vi har beskrevet, hvordan modtagelsen og fordelingen af disse hundredtusinder af mennesker på flugt splitter de europæiske lande.
Vi har naturligvis også intensivt dækket den politiske debat herhjemme om, hvordan det danske samfund skal stille sig til modtagelse og sidenhen integration af flygtninge.
Det er også en del af historien, at flugten til Europa kan være en farefuld færd. I Calais i Nordfrankrig har unge mænd mistet livet, når de forsøgte at springe på tog til Storbritannien. I Østrig blev 70 mennesker fundet døde i en lastbil sidste uge. Og sommeren igennem er mennesker druknet på vej over Middelhavet til Europa. UNHCR anslår, at 2.500 har mistet livet på den måde alene i 2015.
For at dokumentere denne humanitære tragedie har vi valgt at bringe et billede taget på stranden ved den tyrkiske by Bodrum onsdag morgen denne uge. Det viser en kurdisk dreng, som ligger i vandkanten; druknet efter et forsøg på at krydse havet med sine forældre. Vi ser ikke drengens ansigt, men hans lig er alligevel et voldsomt vidnesbyrd om de menneskelige tab, som denne krise bærer med sig. Om familiens ønskedestination var Canada, Tyskland eller Danmark, er i den forbindelse underordnet. Drengen er symbol på den igangværende krise.
Dette billede bliver en undtagelse. Vi viser normalt ikke lig i vores reportage, og vi vil på ingen måde svælge i billeder af døde børn, men vi vil heller ikke stille os i en position, hvor vi aldrig vil vise virkelighedens gru.
Vi har også tidligere vist billeder af døde under krige eller katastrofer, fordi det var nødvendigt for at dokumentere virkeligheden.
Billedet af den døde kurdiske dreng på en europæisk strand har en ikonografisk kraft, som allerede har gjort det til samtaleemne i hele Europa. Også den omstændighed gør det relevant at bringe og diskutere.
Vi er klar over, at vi risikerer at støde med dette billede. Vigtigst er det at tage hensyn til pårørende og efterladte. Her spiller det en rolle for os, at risikoen for at finde pårørende eller efterladte blandt vore læsere trods alt er begrænset. Og sat op mod denne risiko for at støde, finder vi altså, at vores forpligtelse til at oplyse om virkeligheden vejer tungere.
Vi bringer derfor i dag dette billede. Vi graver i omstændighederne omkring det, og vi vil også i samme anledning diskutere billeders rolle i kampen om den folkelige opinion.