Her er EU's omdiskuterede flygtningeudspil
EU-Kommissionen regner med kritik af ny migrationsplan, men "stilheden er ikke acceptabel," siger kommissionens første næstformand, Frans Timmermans.
Der er blevet talt om planen længe, men onsdag blev det vedtagne migrationsudspil fra EU-Kommissionen endelig fremlagt.
Udspillet lægger bl.a. op til, at man ved udgangen af maj vil komme med et konkret forslag til en midlertidig fordelingsmekanisme af flygtninge i EU.
I slutningen af 2015 følger et forslag om et mere permanent fordelingssystem, som skal træde i kraft i nødsituationer, som den, der udspiller sig i Middelhavet lige nu, hvor tusindvis af flygtninge har mistet livet i forsøget på at nå EU.
I slutningen af maj vil man ligeledes komme med et forslag om at fordele 20.000 internt fordrevne flygtninge fra FN-lejre i EU-lande over to år.
Her er oversigten over migrationsplanen (eksternt link)
Det sker efter en fordelingsnøgle, hvor man både ser på landenes BNP, indbyggertal, hvor mange asylansøgere landet allerede har taget imod samt ledighedstal.
Samtidig skal finansieringen af EU’s kystbevogtningsoperationer Triton ud for Italiens kyster og Poseidon ved Grækenland tredobles for at forhindre nye, store drukneulykker.
"Ja, det vil give debat og kritik, men det er ikke acceptabelt for folk i EU at sige, "Ja, lad os forhindre folks død i Middelhavet" og så være stille, når man spørger, hvad der skal ske med dem, når de er blevet reddet," lød det fra kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, da udspillet blev præsenteret på et pressemøde.
På den lange bane vil EU oprette delegationer i udvalgte lande, der også kan rapportere ind om nye strømninger og øge samarbejdet for at få færre til at tage af sted og gøre det hurtigere at sende ulovlige migranter retur. Samtidig ønsker man at hjælpe med at øge grænseovervågningen i udvalgte lande uden for EU.
EU vil desuden sikre sig, at det fælles europæsiske asylsystem bliver gennemført ved at indføre systematik i identifikationen af og til at tage fingeraftryk fra flygtninge og samtidig gøre en øget indsats for at holde fast i Dublin-reglerne om at asylansøgere skal give deres ansøgning til det første EU-land, de ankommer til. I 2016 vil kommissionen evaluere, om Dublin-reglen skal ændres.
En mulig militæraktion – der bl.a. afhænger af opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd – skal smadre både, som menneskesmuglere bruger til at sende migranter af sted over Middelhavet mod Europa. Europol skal styrke efterforskningen mod smuglernetværk via den maritime informationsoperation (JOT MARE), så smuglernes muligheder ændres fra ”lav risiko og stor fortjeneste” til ”høj risiko og lille fortjeneste”.
Systematik er nøglen til god grænseovervågning, og kommissionen fremlægger i 2016 et forslag for at sikre, at EU-lande i Schengen overvåger grænser ud fra de samme risikokriterier.
Endelig ønsker man at åbne op for muligheden for legal og sikker indvandring til EU.
Både Danmark, Irland og Storbritannien har slået fast, at man ikke ønsker at være med nogen former for kvoteordninger.
Danmark har dog i praksis ikke det store at skulle forholde sig til pga. det danske asylforbehold. Samtidig har både Storbritannien og Irland aftaler, som vil kunne gøre det muligt at stå uden for et givent kvotesystem.
"Jeg har ikke noget problem med det faktum, at nogle medlemsstater har arrangementer, som er dækket af traktaten, hvad de vil gøre politisk er op til dem, og jeg håber, at vi vil se stor solidaritet."
Hidtil har der ikke været noget, der tyder på, at EU skal forvente solidaritet fra Storbritannien. Således har indenrigsminister Theresa May gjort det klart, at Storbritannien vil nægte at tage imod flygtninge under en kvoteordning.