"En EU-udmeldelse vil fuldende briternes deroute som stormagt"

EU-samarbejdet knager.

Briterne har gentagne gange talt om at melde sig ud af det europæiske samarbejde, og den britiske premierminister, David Cameron, har lovet den britiske befolkning en folkeafstemning om netop medlemsskab af EU senest i 2017, hvis han genvælges ved parlamentsvalget næste år.

Og nu har den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, i en britisk avis gentaget den slet skjulte trussel, at hvis ikke der kommer nye vinde fra EU, kan briterne ende med at gå egne veje.

"Vi er nødt til at være parat til det. I dette tilfælde er det ikke engang vores beslutning, fordi der kommer et valg for enden af denne proces," har Philip Hammond sagt til The Daily Telegraph.

Det er bl.a. kravene til en såkaldt immigrationsreform, der skiller briterne og især et af de meget toneangivende lande i EU, Tyskland, men også sagen om en ekstraregning fra EU til Storbritannien på omkring 15 mia. kr. har trukket store veksler på forholdet mellem de to den seneste tid.

"Jeg vil gerne ærligt sige til min tyske kollega, at hvis du trækker en streg et bestemt sted, så tror jeg ikke, at vi kan overbevise briterne frem mod folkeafstemningen - men hvis du kan trække stregen et lidt andet sted, så tror jeg, at vi måske kan," siger Philip Hammond bl.a. også i The Daily Telegraph, og ifølge Thorsten Borring Olesen, der er professor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og ekspert i EU, kan folkeafstemningen i Storbritannien netop ende med at blive et dilemma for Hammond, Cameron og resten af den britiske regering.

"Som Cameron selv ser dilemmaet, handler det om at spille et spil i forhold til EU, hvor man håber på nogle indrømmelser fra EU, som han kan bruge på hjemmefronten og så sælge et budskab om, at briterne skal forblive i EU. Hvis han på den anden side ikke får noget ud af det, hvilket kan være svært, da der er så lidt forståelse i EU for, at Storbritannien vil have særbehandling, så vil han på hjemmefronten få at vide, at han er blevet trukket rundt i manegen," siger Thorsten Borring Olesen til Jyllands-Posten.

Ifølge ham bunder den udtalte britiske EU-skepsis i, at Storbritannien altid har haft en særlig identitet og stadig har en forestilling om, at landet er en stormagt, som har krav på særbehandling.

"Det ligger dybt i den britiske identitet, at de er noget særligt, og de definerer sig i forhold til f.eks. Frankrig og Tyskland og peger på hvad de er, som briterne ikke er. Og så er det svært for briterne at vænne sig til, at de ikke er den stormagt, som de var 100 år siden."

Hvis Storbritannien ender med at melde sig helt eller delvist ud af EU-samarbejdet, vil det ifølge professoren få en række konsekvenser - for EU, Storbritannien og sågar for Danmark.

"Det vil være et stort slag for EU og svække EU geopolitisk. Det virker da også som om, at tyskerne vil gå langt for at holde briterne ombord, men melder de sig ud, vil det være et knæk i EUs opgave med at skabe et tilstrækkeligt stærkt EU, der kan agere politisk i det 21. århundrede."

I forhold til Danmark peger Thorsten Borring Olesen på, at der herfra er blevet meldt ud, at man slet ikke kan følge briterne. Men melder de sig ud, mens euro-samarbejdet bliver styrket yderligere i en overstatslig retning, som det tyder på nu, mener Thorsten Borring Olesen, at Danmark sammen med f.eks. Sverige kan blive drevet i armene på netop Storbritannien, hvorefter man vil stå med et to-delt Europa: Et på sidelinjen af EU ledet af Storbritannien og så et EU med Tyskland og Frankrig som de dominerende spillere.

"For Storbritannien vil en udmeldelse af EU betyde fuldførelsen af landets deroute som stormagt. De vil være uinteressante for f.eks. kineserne, og det samme vil være tilfældet i internationale forhandlinger om f.eks. klimaet," siger Thorsten Borring Olesen.