Fortsæt til indhold
Europa

EU advarer Cameron i strid om milliarder

Presset Cameron trodser advarsel fra EU i opgør om ekstraregning.

Heidi Plougsgaard, Jyllands-Postens korrespondent

BRUXELLES

Da Margaret Thatcher svingede med håndtasken og sikrede Storbritannien en klækkelig EU-rabat, blev hun en national helt. Nu risikerer premierminister David Cameron at sætte rabatten over styr, hvis han forsøger at ændre budgetreglerne som reaktion på en kontroversiel ekstraregning på mere end 15 mia. kr., advarede EU-Kommissionen mandag.

Meldingen kommer, efter at Cameron i sidste uge reagerede med vrede på en korrektion i Storbritanniens medlemsbidrag, selvom den er baseret på, at Storbritanniens statistiske myndigheder selv har opjusteret størrelsen af landets økonomi for de seneste 12 år. Cameron fastslog, at EU ikke vil få pengene fra den 1. december, som er betalingsfristen.

Men i så fald risikerer briterne strafrenter og en større regning, lød det fra EU’s budgetkommissær, Jacek Dominik, der var overrasket over Camerons reaktion.

Alle EU-landes regeringer blev informeret om korrektionerne i medlemsbidrag den 17. oktober, fortalte han på et pressemøde. Forinden var der en lang proces, hvor Storbritannien ikke på noget tidspunkt gjorde indsigelser. Desuden er der ikke tale om, at kommissionen puster sit eget budget op, men om at bidraget korrigeres i forhold til prognoser og reel økonomi, så alle betaler samme procentvise andel. Danmark står således til at få 2,4 mia. kr. tilbage.

»Hvis du åbner for denne slags forhandlinger, åbner du Pandoras æske,« sagde Dominik og mindede om, at Storbritannien får en rabat på 44 mia. kr. Baseret på samme statistiske tal ventes rabatten næste år at vokse med yderligere 3,7 mia. kr.

»Og jeg tror, at det vil være ekstremt svært at forklare andre medlemsstater, hvorfor man om mandagen afviser en metode, når man skal betale ekstra, men accepterer det om tirsdagen, når man får penge tilbage,« fortsatte kommissæren.

Øger britisk EU-skepsis

Sagen har trukket overskrifter i britiske medier og truer med at øge den i forvejen dybe EU-skepsis i Storbritannien forud for det britiske parlamentsvalg næste år.

I forvejen er Cameron under pres fra voksende skepsis i sit eget parti og det EU-kritiske uafhængighedsparti Ukips voksende popularitet. Samtidig ser Cameron stadig mere isoleret ud i EU. Mandag meddelte Holland – som også har kritiseret sin ekstraregning – at landet har tænkt sig at betale. Søndag sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i et interview, at hun ikke vil støtte Camerons krav om at begrænse den frie bevægelighed, hvilket er et af hans vigtigste reformkrav for EU. Briterne har også problemer med at overbevise andre EU-medlemmer om, at de skal have lov til at bruge retten til at gå ud af retssamarbejdet, men forblive en del af de europæiske udleveringsprocedurer.

Trods advarslen fra kommissionen gentog Cameron mandag, at Storbritannien ikke har tænkt sig at betale. I en tale til Underhuset accepterede han, at korrektioner er normale, men påpegede, at der er noget galt, når beløbene kan blive så store, samtidig med at lande, der har været i krise, som Grækenland og Italien, skal betale mere, mens Tyskland skal have penge tilbage.

EU’s finansministre ventes at diskutere budgetspørgsmålet på et møde i Bruxelles i næste uge.