Genopbygning af Ukraine kommer til at koste 3.611 mia. kr.
På et eller andet tidspunkt skal Ukraine have en overhaling af håndværkere, arkitekter og konstruktører. Ny rapport fra FN, EU og Verdensbanken siger, at genopbygningen af det krigshærgede land kommer til at koste 3.611 mia. kr. Det er et problem, de studerende i Mykolaiv kender alt til.
MYKOLAIV
»Jeg kommer nok aldrig til at vide, hvordan det er at leve som studerende med andre mennesker i bygningen, som man kan dele sine holdninger og livet med,« siger Andris Ruskulis.
Han er studerende på det nationale skibsbyggeruniversitet i Mykolaiv, en havneby placeret på en halvø midt i et floddelta tæt på Sortehavet.
Navnet er en smule forældet, og universitetet tilbyder i dag meget andet end maritime fag, selv om forbindelsen til vandet ikke kan skjules.
Men to missilangreb har ramt universitetet siden fuldskalainvasionens begyndelse i 2022. En del af bygningen er fuldstændig ødelagt, og et gabende hul i muren er dækket til med spånplader og presenning.
»Det er et stort tab for mig. Jeg kommer til at fortælle mine børn, at de bliver nødt til at værdsætte hvert sekund og minut, de bruger med andre mennesker. Især i skolen og universitetet, fordi det udvikler ens sociale liv, og man får nye venner, og det er en af de vigtigste ting i livet. Tror jeg,« siger Andris Ruskulis.
Det har ramt studiemiljøet og forskningen på universitetet hårdt, fortæller prorektor Mykhailo Mykhailov.
»Vi holder lukket lige nu. Vi arbejder med Ingeniører Uden Grænser. Det første, vi skal have gjort, er at bygge beskyttelsesrum til de studerende. Efter det kan vi begynde en dialog om at renovere vores mure og tag,« siger Mykhailo Mykhailov:
»Mange organisationer og fonde siger, at de gerne vil hjælpe, men først efter krigen. Nu er der mange, der ikke har lyst til at bruge fondsmidler på at genopbygge noget, som kan blive ødelagt igen af de russiske styrker.«
Det er et problem, der går igen over hele landet.
3.600 milliarder
Ødelæggelserne i Ukraine er massive. I en ny rapport udgivet af FN, EU og Verdensbanken anslår organisationerne, at genopbygningen af Ukraine vil komme til at koste 524 mia. amerikanske dollars.
Det svarer til omtrent 3.611 mia. kr.
Det er 2,8 gange flere penge end Ukraines samlede bnp.
»Det er vigtigt at erkende, at for størstedelen af mennesker i Ukraine går livet videre. Vi arbejder f.eks. meget med social infrastruktur og skoler. Og folk, der er blevet internt fordrevet, kommer ikke tilbage til deres lokalsamfund, hvis de ikke har ting som hospitaler, skoler eller arbejdspladser,« fortæller Jaco Cilliers.
Han er repræsentant for den ukrainske afdeling af UNDP, FN’s udviklingsorganisation, som har været med til at udgive rapporten.
»Realiteten er, at krigen fortsætter, men det gør folks liv også. Så det er nødvendigt at genoprette og investere i områder, der er blevet befriet fra krig og besættelse,« siger Jaco Cilliers.
Det svimlende høje tal – 3.611 mia. kr. – dækker over en bred vifte af projekter.
Det drejer sig om beboelse, uddannelse og videnskab, sundhed, social beskyttelse og arbejdspladser, energi, transport, vand og sanitet, minerydning og beredskab.
Tallet dækker desuden hele Ukraine inden for de internationalt anerkendte grænser – altså også de besatte områder i landets østlige og sydlige del. Der er der dog et stort mørketal, fordi organisationerne ikke har adgang til områderne.
Der er nogle steder rundtomkring, der virkelig har fået bank. Det kunne f.eks. være Kamjanka og Dovhenke ved Izium. Når det er så ødelagt som de steder, giver det så mening at genopbygge det, når man i bund og grund skal fjerne en hel landsby og genopbygge den?
»Regeringen og lokalsamfundene må spørge sig selv om, hvorvidt folk vil vende tilbage og hvornår. Kommer de kun tilbage, hvis infrastrukturen bliver fuldstændigt repareret? Det er vigtigt at prioritere investeringer dér, hvor flest mulige mennesker kan vende tilbage til deres hjem. Det betyder ikke, at de små samfund ikke bliver genopbygget. Det er stadigvæk en prioritet, men den er flyttet længere ud i fremtiden,« siger Jaco Cilliers.
Fægteren og dronningen
Tilbage på den totalskadede etage på universitetet i Mykolaiv står fægteren og studenten Jevgenij Olenikov. Hans idol er den ukrainske fægter og guldbehæftede Olga Kharlan, der også kommer fra samme by og universitet som Jevgenij.
»Desværre er hele min afdeling for teknologi blevet ødelagt. Jeg håber, at vi om et par år kan komme tilbage, så jeg kan tage det sidste af min uddannelse her i bygningen,« siger Jevgenij Olenikov:
»Jeg vil gerne tage min bachelor og så to år på min master. Men kan jeg spørge dig om noget? Hvad synes du om, at dronning Margrethe den anden abdicerede?«
… Altså, hvis du føler, du er for gammel til at passe dit arbejde, så …
»Men det var første gang i jeres historie. Jeg var chokeret, fordi det ændrede historien. Og jeg vil gerne være sikker på, at prinsen tager sig godt af Danmark og bruger al sin styrke til at gøre landet bedre. Jeg går meget op i, hvad der sker i vores verden,« afbryder han.
Der er mange dårlige nyheder for tiden. Hvad gør du for at holde dig i godt humør?
»Når ting bliver ødelagt, er det svært for mig, og jeg håber bare på, at min far, der er soldat, og jeg selv kan bevare vores styrke for vores lands fremtid.«