Fortsæt til indhold
Europa

EU lovede Ukraine en million artillerigranater, og nu er 220.000 på plads

Ambitiøs plan skal skaffe Ukraine 1 mio. stykker ammunition på et år. Efter sløv start ser det pludselig lovende ud.

BRUXELLES

Den 20. marts vedtog EU’s 27 medlemslande en klar målsætning.

I løbet af et år ville man donere 1 mio. artillerigranater og missiler til Ukraines kamp imod de russiske besættelsesstyrker.

Indtil for få dage siden lød det bag lukkede døre i Bruxelles, at man kun havde fået leveret imellem 46.000 og 62.000 granater på to måneder.

Men nu tyder det på, at man faktisk er ved at lykkes.