EU-ministre er enige om at stoppe for salg af fossile biler i 2035

Klimaminister Dan Jørgensen er stolt over det danske præg på lovpakke, som klimaministre er blevet enige om.

Artiklens øverste billede
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen mener, at en ny lovgivningspakke, der skal forhandles i Europa-Parlamentet, er et skridt i retning af europæisk uafhængighed af Rusland. Arkivfoto: Jonathan Damslund

EU-landenes klimaministre er blevet enige om en lovgivningspakke på klimaområdet, der nu skal forhandles i Europa-Parlamentet.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Klimaministrene er blandt andet enige om at stoppe for salg af nye fossile biler i 2035 og at styrke det eksisterende kvotehandelssystem, der gælder for industri og energi.

Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), er stolt over aftalen.

- Efter årelange og hårde forhandlinger, hvor Danmark først og fremmest har kæmpet for et ambitiøst udspil og siden for at fastholde og øge ambitionerne, kan vi fra dansk side være glade og stolte over de aftaler, vi har indgået i dag, siger Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Lovgivningspakken skal forhandles med Europa-Parlamentet, inden den kan blive til virkelighed.

Ifølge Dan Jørgensen er pakken et stort skridt i retning af, at Europa kan blive uafhængig af Rusland på gas- og energiområdet.

Klimaministrene er desuden blevet enige om at forhøje klimamål for alle EU’s medlemsstater i sektorer som landbrug, transport og bygninger, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Med de seneste dages aftaler sikrer vi nu, at EU lever op til EU’s klimamål på mindst 55 procent reduktion i 2030, siger Dan Jørgensen.

Af pressemeddelelsen fremgår det videre, at klimaministrene er enige om, at EU’s kvotesystem, der i dag dækker industri, energi og luftfart, skal udvides, så det også dækker søfart.

Ministrene vil også etablere en social klimafond, der skal tage hånd om de negative sociale konsekvenser, der kommer af, at kvotesystemet udvides.

Fondens størrelse kommer ikke til at overstige 59 milliarder euro - svarende til omkring 439 milliarder danske kroner - i perioden 2027 til 2032.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.