John le Carré var så vred over brexit, at han blev irer før sin død - og hundredetusinder briter har gjort som ham

Den danske version af hans Wikipedia-side er endnu ikke skrevet om, men det skal den.

»John le Carré er et pseudonym for David John Moore Cornwell (født 19. oktober 1931, død 12. december 2020), der var en engelsk forfatter, som er kendt for sine spændings- og spionromaner,« lyder den første sætning i beskrivelsen af den verdenskendte forfatter.

Men før sin død skrev 89-årige John le Carré selv sin blå bog om uden at fortælle offentligheden om det: Han valgte at søge om irsk statsborgerskab og fik det.

Hvorfor? Fordi han var dybt frustreret over, at et flertal af briterne stemte ja til at forlade EU, lyder det fra le Carrés søn, Nicholas Cornwell. Da Irland er medlem af EU, lykkedes det dermed krimiforfatteren at forblive europæer i statsborgerskabsmæssig forstand.

Sønnen har fortalt, at et af hans sidste billeder af John le Carré viser forfatteren på sin sidste fødselsdag iklædt et irsk flag, som sønnen gav ham i gave, mens han smilede bredt.

Nu viser nye tal, der er kommet frem kort efter nyheden om, at John le Carré faktisk døde som irer, at flere hundredetusinde andre briter gjorde som le Carré, i perioden efter beslutningen om at gøre brexit til en realitet blev truffet.

Det skriver The Guardian.

Det var i 2016, briterne stemte ja til brexit, og i 2015 blev der udstedt 46.400 irske pas til britiske statsborgere. Året efter steg det tal til 63.500. I årene 2017 til og med 2020 blev der udstedt 358.900 irske pas til britiske statsborgere - altså i gennemsnit 89.725 om året.

Det viser tal, som den irske udenrigsminister, Simon Coveney, har fremlagt.

Antallet af briter, der fik udstedt irske pas fra 2017 til 2020, er så højt, at det tydeligt kan måles i det samlede antal af irske pas, der blev udstedt i samme periode. Pas, der er udstedt til britiske statsborgere, udgør lige under 12 procent af det samlede antal.

Når så stort et antal britiske statsborgere uden videre kan søge om og modtage et irsk pas, skyldes det, at mange, der er født i England, Skotland eller Wales, har forældre, der er født i Irland. I det tilfælde har man faktisk krav på irsk statsborgerskab. Men faktisk kan det for nogle, hvis de opfylder en række betingelser, også være tilstrækkeligt, at deres bedsteforældre blev født i Irland. Væsentligt er det, at blot, fordi man får sig et irsk pas, betyder det ikke automatisk, at man mister sit britiske statsborgerskab, da det er muligt at have dobbelt statsborgerskab.

Frem til 2005 blev man automatisk irsk statsborger, hvis man blev født i Irland.

Ifølge et medlem af det irske parlament, Neale Richmond fra det liberal-konservative Fine Gael-parti, tyder tallene på en stor utilfredshed med brexit.

»De barske konsekvenser af brexit og angrebet på så mange britiske borgeres rettigheder har tydeligvis motiveret mange til at realisere deres irske statsborgerrettigheder,« har Neale Richmond ifølge The Independent sagt.

Ifølge The Independent dækker inkluderer tallene for de udstedte irske pas ikke over borgere fra Nordirland, der ifølge den såkaldte Good Friday Agreement har ret til et dobbelt statsborgerskab splittet mellem henholdsvis Nordirland, der er en del af Storbritannien, og Irland.

Selv hvis man som britisk statsborger i Wales, England eller Skotland har fået fingrene i et irsk pas, kan man ikke uden videre smyge sig uden om de nye regler, der gælder, efter Storbritannien i praktisk forstand trådte ud af EU ved årsskiftet til 2021.

Spørgsmålet er imidlertid, om Irland vil få endnu flere statsborgere fra Storbritannien i løbet af 2021 og de kommende år. For det er først nu, at konsekvenserne af brexit begynder at ramme Storbritannien.

I januar 2021 faldt britisk eksport til EU med 40 procent. Importen faldt i samme måned knap 30 procent. En del af det kan tilskrives coronapandemien, men også de stærkt forringede muligheder for handel med EU efter brexit har stor betydning. Blandt andet er der også indført told på varer, der transporteres mellem EU-lande og Storbritannien, hvilket gør handel mellem de to lande dyrere.

For nylig viste en rapport, at Storbritanniens politi har mistet »betydelig« adgang til politidata fra EU, herunder databaser med strafferegistre, fingeraftryk og efterlyste personer.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.