Annonce
Europa

Slagterbutikker angrebet af hærværksveganere

Mistænkte bagmænd bag hærværk på slagteributikker i Frankrig er fundet. Bølgen af hærværksveganere har fået franske slagterbutikker til at bede om politibeskyttelse.

Slagterbutikker i iregionen Lille i Frankrig er udskældte og bliver udsat for hærværk af aktivistiske veganere. Foto: Jacob Ehrbahn.

Kunstigt blod, grafitti og knuste ruder sender det tydelige budskab fra vrede veganere i Frankrig.

”Kødhadet” er blevet så ekstremt blandt nogle franske veganere, at det har ført til hærværk af en række fiskeri- og slagterbutikker. Nu er nogle af de mistænkte bagmænd til de seneste tilfælde fundet.

I den nordfranske by Lille er seks aktivister blevet varetægtsfængslet for at stå bag voldsomt hærværk på flere franske slagterbutikker. De er sigtet for at have hældt kunstigt blod på facader, knust butiksruder og sendt deres budskab med graffiti: ”kød = mord”. Det er i alt otte slagterbutikker og restauranter i Nordfrankrig, som de har vandaliseret over sommeren, ifølge DR.

Veganisme

Veganere forsøger at undgå »alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål«.

Det betyder, at de lever plantebaseret og så vidt muligt undgår kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, og dertil også undgår animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.

Baggrunden for livsstilen kan være følgende argumentation:

  • Dyreetik: Fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel eller være medvirkende årsag til, at andre slår dem ihjel, eller fordi man ikke bryder sig om forholdene i det industrialiserede landbrug.
  • Bæredygtighed: Fordi animalsk produktion er en af hovedårsagerne til alle verdens største miljøproblemer.
  • Sundhed: Fordi en plantebaseret kost kan forebygge en lang række folkesygdomme.
  • Religiøse, spirituelle og filosofiske årsager
  • Æstetiske årsager: Fordi man finder det unaturligt at spise kød, ikke kan lide smagen, synes evt. kød er ulækkert.

Kilde: Vegetarisk Forening.

Overalt i landet har fiskehandlere og slagterbutikker været mål for veganere og er blevet udsat for hærværk. Det drejer sig om 50 angreb i det første halvår af 2018, ifølge sammenslutningen af franske slagtere, CFBCT.

Veganere i København skræmte børn med kampråb og røgslør: »Fuck Arla«

Derfor har CFBCT, der omfatter 18.000 forretningsdrivende, i et brev bedt det franske indenrigsministerium om hjælp i form af bl.a. politibeskyttelse.

»Vi stoler på, at vi får ordensmagtens beskyttelse og regeringens støtte, således at denne fysiske, verbale og moralske vold kan slutte hurtigst muligt«, siger Jean-François Guihard, CFBCT’s præsident, til indenrigsminister Gérard Collomb, ifølge den franske avis 20 Minutes.

Den største franske organisation for veganere, L214, tager afstand fra rækken af angreb mod de kødsælgende butikker.

»Vi angriber handlinger, og vi angriber et system, men vi angriber ikke mennesker. Smadrede butiksruder er over grænsen,« siger talskvinde for L214 Brigitte Gothière til det franske magasin l’Express.

I maj fik vandaliseringen af en slagteributik regionsminister i Hauts-de-France, Xavier Bertrand, til at reagere. På Twitter skrev han, at folk, som vandaliserer slagtere ikke er aktivister, men er kriminelle. De skal de ifølge ham derfor retsforfølges.

Den aggressive debat har generelt skabt ballade i Frankrig de seneste år.

Slagtere og kødindustrien har mødt både fredelig modstand fra dyrerettighedsforkæmpere og organisationer som L124 og er blevet ramt af den voldsomme hærværk mod butikker. Tidligere har budskabet skrevet med grafitti bl.a. været »stop speciesisme«. Dvs. at stoppe forskelsbehandling på baggrund af art.

Branche i krise: Slagterbutikker lukker på stribe

På den politiske scene har Nicolas Hulot, den daværende franske klima- og miljøminister, tidligere foreslået, at alle franske skolekantiner skulle tilbyde ét vegetarisk måltid om ugen. Det blev dog nedstemt i det franske parlament.

Samtidig med den stigende modstand er salget af kød faldet i landet.

Der sker dermed et skfit i en ellers stor tradition for at nyde f.eks. en omgang cordon bleu. Når det gælder lysten til kød, topper franskmændene endda danskerne, der ellers gennemsnitligt er oppe på at spise 53 kilo kød om året, og dermed er et af de lande med størst kødforbrug pr. indbygger i verden, ifølge tal fra DTU Fødevareinstituttet. Franskmændene spiser til sammenligning 66 kilo kød om året.

I Danmark er modstanden imod kød også stigende. I København var veganere også på gaden forleden. De demonstrerende veganere skræmte børn med kampråb og røgslør i en protest mod Arla. Samtidig er slagteributikkerne i krisetid og lukker på stribe, ifølge Fødevaredanmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her