Fælles EU-lejre for migranter på vej
Nye lejrtyper til migranter på vej i og uden for Europa. Men EU’s regeringschefer må igen udskyde den sværeste del af migrantdiskussionen.
Bruxelles
Der er nye værktøjer på vej til håndtering af migrationspresset mod Europa. Men rammerne er fortsat ukonkrete og skal fyldes ud de kommende måneder.
Samtidig åbnes der for hjælp til Italien, om end hjælpen kun kommer på frivillig basis.
Det er hovedlinjerne efter forhandlinger mellem EU’s stats- og regeringschefer, der begyndte under middagen torsdag aften og varede frem til omkring kl. 4.30 fredag morgen.
»Det en god nyhed, at vi er enedes om en fælles tekst, og nu er det op til østrigske formandskab at arbejde videre med det,« sagde den tyske kansler Angela Merkel, da hun forlod mødet.
Mødet trak blandt andet ud, fordi den nye italienske regering kræver større solidaritet fra de øvrige EU-lande.
Premierminister Giuseppe Conte krævede på forhånd en ophævelse af det gældende princip om, at det er det land, der redder en migrant til søs, som får ansvaret for ham eller hende. Italienerne vil have, at en migrant, der ankommer til eksempelvis Italien, i stedet skal ankomme til ”EU”, der så skal deles om ansvaret og fordelingen af de migranter, der har krav på asyl.
Kompromiset blev en konklusion om, at migranter, der reddes i EU-farvand, skal håndteres i ”centre”, hvor hurtig og sikker sagsbehandling skal skelne mellem illegale migranter, der skal returneres, og dem, der har krav på beskyttelse. Den sidste gruppe vil være omfattet af »princippet om solidaritet«, står der i konklusionerne.
Det fremgår dog ikke, hvor disse fælles centre skal etableres, kun at det skal ske »på frivillig basis«. Og hvad angår fordelingen, så er det også kun beskrevet, at den skal ske »på frivillig basis«.
Landgangsplatforme
Hvad angår migranter, der er reddet uden for EU’s territorium, sætter regeringscheferne nu Kommissionen »til hurtigt at undersøge konceptet med regionale landgangsplatforme i tæt samarbejde med relevante tredjelande og UNHCR og IOM«, som det hedder. Samarbejdet med FN’s organisationer skal sikre overholdelse af internationale konventioner.
De såkaldte ”landgangsplatforme” er lejre eller centre uden for EU, eksempelvis i det nordlige Afrika, som ingen lande dog har erklæret sig parate til at huse endnu.
Hvad angår det helt centrale spørgsmål om, hvordan fremtidens europæiske asylsystem og fordeling af migranter i Europa skal se ud – reform af Dublin-forordningen – nåede EU-lederne ikke til enighed.
Den sag blev udskudt til et EU-topmøde til oktober.
Flere penge til Afrika
Regeringscheferne blev også enige om, at de alle sammen skal være bedre til at forhindre asylsøgeres sekundære bevægelser mellem landene.
»Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige interne lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at modvirke sådanne bevægelser og samarbejde tæt med hinanden i det øjemed,« hedder det i teksten.
Spørgsmålet om sekundære bevægelser har stor betydning for Angela Merkel, der er under indenrigspolitisk pres for at kunne sende migranter, der kommer fra andre EU-lande til Tyskland, retur igen.
Torsdag sagde eksempelvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han allerede har talt med Merkel om at forbedre indsatsen med at tage asylsøgere retur fra Tyskland til Danmark, som ifølge reglerne hører til i Danmark.
Regeringscheferne blev også enige om at styrke indsatsen i forhold til Afrika markant. Både med mere økonomisk støtte og mere samarbejde om investeringer.