Magasinet Filter: "Skandia-manden" mulig morder i Palme-sagen

Det er ikke et fuldstændig ukendt navn, som det svenske magasin Filter nu trækker op af hatten i Palme-sagen.

Stig Engström, også kaldet "Skandia-manden" efter sin daværende arbejdsplads, var således en hyppigt optrædende i de svenske medier i årene efter statsministermordet.

Her fortalte han gentagne gange om, hvordan han var på gerningsstedet den 28. februar 1986, få sekunder efter at skuddene var blevet løsnet. Han sørgede for, at statsministeren blev lagt i aflåst sideleje, og så en yngre mand løbe fra stedet.

Men han har også luftet sin utilfredshed over politiets arbejde. For han måtte selv kontakte politiet dagen efter for at afgive vidneforklaring, og da man skulle foretage en rekonstruktion, skete det uden Stig Engström.

»Politiet siger, at man er i gang med at lægge et puslespil - så skal man vel ikke fjerne brikker, som hører til puslespillet?« sagde han dengang til SVT.

Ifølge Filter var Stig Engström dog meget mere end et insisterende vidne. Under overskriften »Løsningen« har magasinet publiceret en længere gennemgang af sagen og de oplysninger, som gør, at journalisterne mener, at Skandia-manden er den mest sandsynlige morder.

Stig Engström døde i 2000, men ifølge Filter var han Palme-fjendtlig og plejede omgang med ligesindede. Han var også tidligere medlem af en skytteforening og kunne derfor håndtere skydevåben. Magasinet peger desuden bl.a. på følgende:

Den svenske finanskoncern Skandia, som Engström arbejdede for som grafiker, foretog en egen undersøgelse, som viste, at han var ude af bygningen, da Olof Palme og hustruen, Lisbet, ankom til biografen Grand i Stockholm. Kl. 23.19 samme aften stemplede han ud fra Skandia, to minutter før Palme blev skudt.

Vidner har givet et signalement af gerningsmanden, som passer på Engström. Han har dog adskillige gange tidligere forklaret, at han sammen med politiet løb i samme retning som gerningsmanden for at videregive den beskrivelse, som han havde fået af Lisbet Palme. Derfor forvekslede vidnerne ham med drabsmanden, mente han.

Stig Engström havde en nær ven, som var våbensamler og hovedsageligt rådede over våben med en kaliber, som passer på mordvåbnet.

Ifølge Filter løj han for både politiet og Svenska Dagbladet om sin ageren på gerningsstedet og tilpassede løbende sin historie, efterhånden som han fik at vide, hvad andre havde gjort på stedet. Og endelig passede han på gerningsmandsprofilen.

Politiet har ifølge Filter gennemført adskillige afhøringer i kølvandet på magasinets undersøgelse og de nye oplysninger om hans adgang til våben. Blandt de afhørte er Stig Engströms ekskone, som var gift med ham på daværende tidspunkt.

Hun afviser over for Aftonbladet, at Engström var i stand til at gøre nogen fortræd, men siger til Expressen, at han formentlig var ivrig efter at komme i medierne, fordi han havde dårligt selvværd.

»Han ville vel gerne være noget helt andet og betydeligt mere glamourøst, og han kunne ikke klare modgang.«

Chefen for Palmegruppen, der har forsøgt at løse sagen siden 1986, Krister Petersson, bekræfter over for SVT, at Filter har delt informationerne med politiet. Om Stig Engström siger han:

»Han er en person, som indgår i efterforskningen. Han har jo været der fra den tidlige begyndelse. Og hvordan vi vurderer ham, eller hvilke tiltag vi har foretaget i forhold til ham, er ikke noget, som jeg ønsker at kommentere.«

I sagen om mordet på Olof Palme har adskillige teorier været fremlagt.

Den 33-årige Victor Gunnarsson, som havde tilknytning til en række højregrupperinger, var den første, som blev anholdt i sagen. En kvinde havde tippet politiet om, at hun og to veninder havde talt med ham på en café tæt på mordstedet, hvor han havde sat ord på sit had til Olof Palme.

Den 8. marts 1986 blev han anholdt og sigtet for meddelagtighed i mordet. Han blev dog løsladt, da hverken tekniske undersøgelser eller afhøringer kunne bekræfte mistanken.

Det tætteste Sverige er kommet på at udpege en gerningsmand er Christer Pettersson.

I 1986 var han både alkoholiker og misbruger af amfetamin. Han havde i 1970 i raseri slået en mand ihjel med en bajonet, var en del af Stockholms kriminelle miljø og var i byen på mordaftenen. Han blev udpeget af Lisbet Palme ved en konfrontation og kendt skyldig af en uenig byret. Siden blev han frikendt i landsretten, der afviste Lisbet Palmes vidneudsagn. Pettersson døde som 57-årig i 2004.

Også den sydafrikanske efterretningstjeneste, CIA, en narkoorganisation med sovjetiske forbindelse, PKK og højreekstreme politibetjente har været udpeget som mulige skyldige.

Men tilbage står, at Sverige, 32 år efter mordet, fortsat mangler det endelige svar.