Mystisk krater kan være dårligt nyt for klimaet
På bunden af et nyopdaget sibirisk krater er der 50.000 gange mere metangas end ved jordoverfladen.
Et stort og dybt krater på halvøen Jamal i det nordlige Sibirien er opstået inden for en kort årrække på grund af, at metangas er blevet frigivet som følge af optøet permafrost.
Det er ifølge det forskerhold, der undersøger krateret, den mest sandsynlige teori, efter at det er lykkes lykkedes at tage luftprøver fra bunden, skriver magasinet Nature.
Luften har vist sig at indeholde op til 9,6 pct. metangas, hvilket er meget mere end normalt luft, der kun indeholder 0,000179 pct. gas - eller omkring 50.000 gange mindre.
Dårligt nyt for klimaet
Det har foreløbig sat en stopper for spekulationer om et missil-nedslag eller et jordskredshul. Nu bliver der i stedet brygget på to forskellige teorier angående, hvorfor permafrosten er smeltet. Begge er ikke gode nyheder for klimaet.
Nogle forskere mener ifølge Nature, at det skyldes to usædvanlig varme somre i Yamal-regionen i 2012 og 2013, som var fem grader varmere end normalt.
Andre forskere mener, at krateret er opstået på grund af global opvarmning over lang tid, da det allerede er blevet påvist, at perfrost 20 meter under jordens overflade er blevet omkring to grader varmere de sidste 20 år.
I den sibiriske permafrost findes store lommer med metangas omkapslet af is. Gassen forbliver frossen og stabil ved bestemte temperaturer, men i takt med at permafrosten bliver varmere, bliver indkapslingen svagere og til sidst slipper gassen ud.
Ukendt dybde
Hullet blev opdaget af medarbejdere i et gasselskab, som fløj over området på vej til gasfeltet Bovanenkovo.
Der har været forskellige vurderinger af, hvor dybt hullet er. Det bedste bud er kommet efter, at forskningsholdet sendte et kamera ned for enden af et reb.
Da rebet ikke kunne nå længere, var kameraet 50 meter nede, og kameraoptagelser viser, at der er omkring 20 meter ned til vandoverfladen på bunden. Dermed kan det vise sig, at krateret er langt dybere under vandet.