Rapport har gennemtrawlet FN-chefs fatale flystyrt og er kommet til nye resultater

Det var årets avisand, årtier før begrebet fake news blev opfundet.

The Guardians udsendte reporter tog en chance af hensyn til sin avis’ deadline hjemme i Manchester. Den begivenhed, han skrev om, var endnu ikke indtruffet, men han regnede med, at det var sådan, det ville gå:

»Under den strengeste hemmeligholdelse og i ly af natten er FN’s generalsekretær, Dag Hammarskjöld, netop ankommet for at forhandle med Katangas præsident, Moïse Tshombe, om, hvordan den seks dage lange krig i Katanga kan bringes til ophør,« telexede avisens Afrika-korrespondent, Clyde Sanger, hjem til sin redaktion fra den lille by Ndola i Nordrhodesia (i dag Zambia).

Det var kort før midnat den 17. september 1961. Reportagen fortsatte med fine detaljer om, hvordan de to mænd i buldrende mørke gik gennem den afrikanske nat, over landingsbanen mod kontroltårnet.

Men det var rent digt. Det skete aldrig sådan. Historien fik et helt andet forløb, og det var verdenshistorie i sig selv.

Under indflyvning til Ndola forulykkede den firemotorede Douglas DC-6B nemlig. Den hvidmalede maskine, der var lettet fra Congos hovedstad, Leopoldville (Kinshasa), styrtede til jorden 13 km nord for Ndola. Dag Hammarskjöld og 15 andre passagerer blev dræbt på stedet. Siden har rygterne om, hvad der skete, svirret, og konspirationsteorierne været mange. Blev maskinen skudt ned – af hvem, og hvorfor?

Dag Hammarskjöld blev 56 år. Han havde med sin baggrund som svensk diplomat været FN’s anden generalsekretær siden 1953, da han afløste nordmanden Trygve Lie. Tiden var præget af store opgør i de gamle europæiske kolonier, som fik deres selvstændighed i disse år.

Uvenner med de store

Hammarskjöld kastede hele FN’s endnu unge autoritet ind på at bane vejen bedst muligt for de mange, nye stater i Asien og Afrika, som nu skulle stå på egne ben under vanskelige vilkår. Det gav ham mange uvenner i de gamle kolonimagters hovedstæder.

Svenskeren – ungkarl af overbevisning, begejstret alpinist – var på endnu en fredsmission den nat, da det gik galt. Katanga var en provins i det daværende Congo, som året før var blevet uafhængigt af Belgien. Provinsen rådede over store mineralrigdomme, som alle stormagter forsøgte at få fingre i. Uranen til USA’s to første atombomber kom f.eks. herfra. Katanga kæmpede under ledelse af oprørslederen Moïse Tshombe for at blive selvstændigt fra Congo. Tshombe blev bakket op af vestlige mineselskaber og lejesoldater. Striden førte til en af de utallige krige i kølvandet på den store selvstændighedsbevægelse i Afrika i denne periode.

Dag Hammarskjöld var på vej til endnu en runde fredsforhandlinger med Moïse Tshombe, da hans fly forulykkede. Blev han skudt ned – og hvorfor?

FN undersøgte selv sagen i 1962, men kunne ikke fastlægge årsagen til ulykken. Den officielle forklaring i en britisk undersøgelse var, at maskinen forulykkede på grund af en pilotfejl. Men et voksende pres – tilbagevendende fra Sverige og fra flere bøger og velresearchede artikler over mange år – fik i 2015 FN til at beslutte at kulegrave forløbet endnu en gang. En af teorierne har været, at flyet blev skudt ned med et missil, affyret fra jorden.

Et undersøgelsesudvalg blev nedsat i februar i år med en tidligere højesteretsdommer i Tanzania, Mohamed Chande Othman, som chef. Han afleverede i september en rapport til FN’s nuværende generalsekretær, António Guterres. Den korrigerer den hidtidige officielle version af, hvad der skete den sagnomspundne nat ved Ndola.

Konklusionen er ret klar: Det er »sandsynligt«, at Dag Hammarskjölds fly blev skudt ned af et andet fly.

Rapporten baserer sig bl.a. på officielle regeringsdokumenter fra en række lande, som ikke hidtil har været tilgængelige. Desuden har kommissionen inddraget vidneudsagn fra dengang, som ikke tidligere har været taget alvorligt. Dog efterlyser kommissionen stadig, at især USA og Storbritannien viser sig mere villige til at offentliggøre udskrifter af flyets radiokommunikation fra den fatale nat. Hvis den endelige sandhed skal frem, må disse hidtil klassificerede udskrifter på bordet, hedder det.

Der er altså stadig plads til lidt tvivl, men der er også solidt nyt i rapporten. Den afslører bl.a., at Frankrig i februar 1961 havde leveret tre Fouga-jagerfly til oprørerne i Katanga. Kapaciteten til en nedskydning af FN-flyet var altså til stede. Desuden refereres en del vidneudsagn fra dengang. Bl.a. skal en belgisk pilot – efternavn: Beukels – der fløj som jagerpilot for oprørerne, i 1967 have afgivet en forklaring til en fransk diplomat om, at han havde affyret advarselsskud mod FN-flyet for at få det til at ændre kurs og derved utilsigtet ramt flyets ene vinge. Rapporten indeholder dog ikke flere detaljer om denne pilot Beukels.

»Lys på himlen«

Ifølge rapporten har tidligere undersøgelser ikke tilstrækkeligt inddraget vidneforklaringer fra indbyggere i området. Den gengiver nu flere udsagn fra lokale, der dengang så to fly i luften, lysglimt i natten og hørte høje lyde, der tydede på, at flyet var styrtet til jorden. Også flyets eneste overlevende, Dag Hammarskjölds sikkerhedschef – en amerikaner ved navn Harold Julian – fortalte de læger, der tilså ham umiddelbart efter styrtet, at han havde set »lys på himlen«, kort før maskinen gik ned. Harold Julian døde af sine kvæstelser få dage senere.

»Det forekommer sandsynligt, at udefrakommende angreb eller trusler var årsag til nedstyrtningen, enten som et direkte angreb, der fik SE-BDY (flyets registreringsnummer, red.) til at forulykke, eller ved at forstyrre piloternes koncentration,« hedder det i konklusionen.

Den melder til gengæld ikke meget om, hvorfor Katanga-oprørerne kunne have en interesse i, at svenskeren kom af dage.

Svenskeren havde på dette tidspunkt, da Den Kolde Krig var koldest – året før Cuba-krisen – gjort sig uvenner med de fleste interessenter i Katanga-konflikten og mere generelt på den internationale scene. Han insisterede på sin egen og FN’s selvstændighed, forsøgte at balancere mellem stormagterne og tegnede en linje, der støttede tidens afkolonisering. Men han så sig konfronteret med dybt komplicerede magtkampe; på jorden i Afrika og på den store scene blandt stormagterne.

Stod til at blive genvalgt

Alligevel kunne Hammarskjöld regne med genvalg til FN-topposten fra 1963, netop fordi han stod stærkt i Den Tredje Verden.

Vestmagterne havde deres tunge interesser i Katangas mineraler, og den sovjetiske leder, Nikita Krustjov, rasede mod Dag Hammarskjöld, som han mente havde trængt Sovjets indflydelse ud af Congo. Moskva havde satset på Congos nyudnævnte regeringschef, Patrice Lumumba, i konflikten om Katanga, men Lumumba trak det korteste strå og blev henrettet. Derpå blev russerne udvist af Congo, hvilket ifølge Moskva skyldtes Hammarskjölds intriger. Krustjov kaldte ham gerne »lakaj for kapitalisterne«.

Det var i øvrigt under et møde i FN i september 1961 i New York med bl.a. Katanga-oprøret på dagsordenen, at det berømte billede blev taget, da Krustjov i arrigskab tog sin ene sko af og bankede den i talerstolen.

Også Katanga-lederen Moïse Tshombe var raget uklar med Hammarskjöld, som gennemtrumfede, at der blev sendt en fredsbevarende FN-mission til Congo for at sætte en stopper for planerne om en løsrivelse.

Det var en hvepserede, den idealistiske svensker opererede i. Det kostede ham på den ene eller anden måde livet, men indbragte ham denne ros fra præsident John F. Kennedy: »dette århundredes største statsmand«.