FN, flystyrtet og fredsforhandleren - nu genoplives den gamle sag igen
FN's svenske generalsekretær, Dag Hammarskjöld, styrtede i 1961 i døden på vej til fredsforhandlinger i Congo. Men var det pilotens eller stormagternes skyld? FN accepterede tirsdag at endevende alverdens arkiver på ny.
Piloterne har en særlig betegnelse for det.
»Cavok,« kalder de nætterne, hvor sigtbarheden er høj, skyerne er væk, og himlen er klar som et kirkekor.
Sådan en nat var det den 17. september 1961 over den afrikanske slette på grænsen mellem Congo og Zambia. Fra en af de mange landsbyer fulgte to bønder hver især en hvid maskine, som fløj så lavt på himlen,…