Colombia-ekspert: Farc har også fortjent fredsprisen

De seneste fire år har den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, forhandlet om en aftale for fred i landet, som de seneste 52 år har været i borgerkrig.

Men han har ikke forhandlet alene. På den anden side af bordet har repræsentanter for den colombianske oprørsgruppe Farc siddet med en tilsyneladende oprigtig interesse i fred.

Derfor undrer det seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Jairo Munive, som selv kommer fra Colombia, at Farc ikke også blev udpeget som modtager af årets Nobels Fredspris.

Den gik nemlig udelukkende til Juan Manuel Santos.

»Det er en skam, at det ikke er begge parter, som har fået tildelt prisen, for de fortjener den begge to. Når det er sagt, er det klart, at komitéen ikke kan uddele en pris til en guerillabevægelse, som Farc jo stadig er.«

Adspurgt, hvorvidt man havde overvejet at lade præsidenten og Farc dele prisen, svarede formanden for Nobel Komitéen, Kaci Kullmann Five, at man ikke ønskede at kommentere på andre nominerede.

Farc og den colombianske regering underskrev i slutningen af september en fredsaftale. Men folket skulle også godkende den, og det ville flertallet ikke.

Op til folkeafstemningen havde meningsmålingerne ellers vist et komfortabelt flertal til ja-siden. Men da stemmerne var talt op, viste resultatet, at 50,2 pct. sagde nej, mens 49,8 pct. havde sagt ja til aftalen. Kun knap 54.000 stemmer adskilte dermed de to sider. Afstemningen blev samtidig stækket af en valgdeltagelse på bare 37 pct.

»Hvis colombianerne havde stemt ja, ville prisen nok være gået til begge parter. Men det er stadig en meget glædelig nyhed for Colombia og sætter pres på colombianerne for at opnå en endelig fredsaftale. Så det er et klart signal om at gøre arbejdet færdigt,« siger Jairo Munive.

»Det er godt at huske colombianerne på, at hele verden kigger med, og at det internationale samfund forventer, at det slutter på et tidspunkt.«

Fredsforhandlingerne er blevet genoptaget, og Santos har inviteret oppositionen til at komme med sine krav til en aftale.

»Det faktum, at et flertal af vælgerne sagde nej til fredsaftalen, betyder ikke nødvendigvis, at fredsprocessen er død. Folkeafstemningen var ikke en afstemning for eller imod fred. Hvad nej-siden afviste, var ikke ønsket om fred, men en specifik fredsaftale. Den norske Nobel Komité understreger vigtigheden i det faktum, at præsident Santos nu inviterer alle parter med til at deltage i en bredt baseret national dialog med det mål at fremme fredsprocessen,« lyder det i begrundelsen fra Nobel Komitéen.

Mange mener, at den tidligere præsident, Alvaro Uribe, havde stor betydning for afstemningens resultat. Han var bl.a. imod aftalen, fordi den indebar, at Farc-oprørerne i mange tilfælde kunne slippe for fængselsstraf.