Verdens mindst korrupte land er fortsat Danmark

- Ikke ét eneste land noget sted i verden er fri for korruption, lyder det i global rapport om korruption.

For fjerde år i træk kan Danmark bryste sig af titlen som verdens mindst korrupte land, når der måles på misbrug af magt, hemmelige aftaler og bestikkelse i den offentlige sektor.

Tallene fra 2015 er blevet offentliggjort onsdag morgen, og her topper Danmark listen foran Finland, Sverige, New Zealand og Norge.

Danmark opnår en score på 91 ud af 100 mulige point, hvilket er ét point dårligere end sidste år.

- Nordiske lande rangerer igen højt, konstaterer Transparency International i rapporten, men bemærker:

- Alligevel har vi set store sager om korruption i alle landene i 2015, heriblandt 13 danske medarbejdere anholdt i en korruptionssag i erhvervslivet, lyder det med henvisning til en stor bestikkelsessag, der omhandler it-selskabet Atea.

Organisationen tilføjer, at der derfor "tydeligvis fortsat ligger et arbejde foran landene".

- Ikke ét eneste land noget sted i verden er fri for korruption, lyder det i indledningen til rapporten.

Det globale gennemsnit ligger helt nede på 43, og korruption er således en kæmpe udfordring for hele verden, mener José Ugaz, formand for Transparency International.

- Korruptionsindekset for 2015 viser med al tydelighed, at korruption fortsat er en skamplet verden over, siger han i rapporten.

Selv om Danmark topper listen, udgør korruption en stor udfordring for danske virksomheder, lyder det fra Christine Jøker Lohmann, chefkonsulent i Dansk Industri.

- Mens Danmark for fjerde år i træk ligger solidt placeret på førstepladsen, så er billedet mindre opmuntrende for nogle af de største danske eksportmarkeder uden for EU, siger hun.

Særligt støder danske eksportvirksomheder på korruption og bestikkelse i forbindelse med offentlige udbud og toldprocedurer.

- Tages der ikke mere konsekvent og effektivt fat om problemet, går et gigantisk investeringspotentiale tabt, siger Christine Jøker Lohmann.

Lande, der har bevæget sig op ad listen, er Grækenland, Senegal og Storbritannien. Omvendt må lande som Australien, Brasilien, Spanien og Tyrkiet tage til takke med en lavere placering end sidste år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.