Iran-ekspert: Kan Obama føre en udenrigspolitik, som er uafhængig af Israels interesser?

I Teheran tror man nok på Barack Obamas gode intentioner til at forvente aftale om atomprogrammet.

"Det står ikke skrevet i sten, at forholdet mellem Iran og USA skal være fjendtligt for evigt. En dag vil dette ændre sig."

Sådan lød det i september sidste år fra Irans præsident Hassan Rouhani, og spørger man en ekspert i iranske forhold, er der ingen tvivl om, at forholdet mellem de to nationer, som har været på den kolde side i årtier, er blevet en smule varmere.

Det skyldes både tiltrædelsen af præsident Rouhani i 2013 og de forhandlinger om Irans atomprogram, som resulterede i indgåelsen af en midlertidig aftale i november 2013.

Siden er to tidsfrister for en bindende løsning blevet overskredet. Men nye forhandlingsrunder er i gang, og parterne, som består af Iran på den ene side og de såkaldte 5+1-lande - Storbritannien, Kina, Rusland, Frankrig, USA samt Tyskland - på den anden, har givet sig selv indtil 31. marts til at blive enige om de politiske hovedlinjer i en aftale.

Derefter har landene indtil 30. juni til at få alle detaljer på plads.

"Med de forhandlinger, der har fundet sted, siden Rouhani blev præsident, og med den "Joint Plan of Action" man fik udfærdiget i november samme år, har man fået skabt et helt nyt forhandlingsmiljø og en helt ny diplomatisk stemning i forhold til USA. På den måde kan man sige, at selv hvis der ikke kommer en aftale, så har der været et enormt tøbrud mellem USA og Iran, som vil få stor betydning fremover," siger Janne Bjerre Christensen over telefonen fra Irans hovedstad, Teheran.

Hun forsker i iranske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry og Irans ditto Mohammad Javad Zarif har netop mødtes til forhandlinger i Geneve, og mandag lød det fra begge sider, at der var sket "fremskridt". Mandag næste uge forhandles der videre, men spørger man i Iran, skal det nok ende godt.

"Mit bud er, at der kommer en aftale. Stemningen i Teheran er meget optimistisk og håbefuld hos de folk, jeg taler med, som har lidt mere indsigt i sagerne, end jeg selv har. Så jeg er ret sikker på, at der kommer en aftale i en eller anden form. Præcis hvornår, det kommer til at ske, og i hvilken form, skal jeg ikke kunne sige. Men der er et meget klart momentum nu, og meget er på spil. Hvis der ikke kommer en aftale, er det svært at se, hvordan de skal kunne forlænge forhandlingerne igen," siger Janne Bjerre Christensen.

Hun fortæller, at iranerne er overbeviste om Barack Obamas gode intentioner, men samtidig er bevidste om hans begrænsninger. 

"Ligegyldigt hvordan aftalen kommer til at se ud, kommer man fra Israels side ikke til at være tilfreds. En stor del af spørgsmålet er, hvorvidt Obama kan føre en udenrigspolitik, som er relativt uafhængig af Israels interesser, og det er en del af det, der er på spil med aftalen, som intet har at gøre med selve atomprogrammet," lyder det.

Ifølge Israel bør man ikke forhandle med Iran, før landet holder op med at "sponsorere international terrorisme", og premierminister Benjamin Netanyahu har kaldt den mulige atomaftale for "farlig for Israel".

Den israelske premierminister er blevet inviteret til at tale i USA's kongres den 3. marts, og det er forventet, at han da vil gentage sit budskab. Netanyahu skal dog ikke forvente et møde med Obama i den forbindelse, da præsidenten har henvist til, at det ligger for tæt på det israelske valg. Samtidig har han erkendt, at de to lande langt fra er enige i atomspørgsmålet.

"Netanyahu forsøger at presse Obama politisk, for han kan få mobiliseret støtte i Kongressen, og aviserne kommer til at skrive om hans besøg. Men hidtil har det faktisk givet lidt bagslag for ham, og nogle af dem som tidligere har støttet den israelske position har fjernet sig, fordi de synes, at han blander sig for meget i amerikansk politik," fortæller seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig. 

Hun forklarer, at israelernes frygter en udvikling, hvor man ikke længere er det eneste land i regionen med atomvåben, hvilket vil tippe magtbalancen.

Mens Obama altså kæmper med israelerne og til dels også republikanerne, betyder magtfordelingen i Iran, at præsidenten langt fra kan bestemme selv. Således er han underordnet den religiøse leder, ayatollah Khamenei, som ved flere lejligheder har ytret ønske om at "eliminere Israel". Senest udsendte han via Twitter i november en gennemgang af, hvordan det skulle ske i praksis.

Men ifølge begge eksperter tyder alt på, at han har overladt ansvaret til præsidenten og udenrigsministeren i denne sag.

"Det interne pres mod præsident Rouhani er til at kontrollere. Der er naturligvis en opposition, og der er folk, som tjener penge på sanktionerne, men den entydige melding herfra er, at ayatollah Khamenei giver forhandlingerne sin opbakning, og at der er klart grønt lys," siger Janne Bjerre Christensen.

Forhandlingerne sigter mod en aftale, hvor iranerne skal skrue ned for tempoet i atomprogrammet og gøre det mere gennemsigtigt, fordi man frygter, at Iran er i færd med at udvikle atomvåben. Til gengæld skal Vesten gradvist løfte sanktionerne mod Iran.

Iran har gennem årene understreget, at programmets formål er helt fredelige. Men i en ny rapport fra FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA), lyder det, at Iran fortsat ikke har svaret tilfredsstillende på visse spørgsmål om landets atomprogram.

Torsdag besøger den iranske viceudenrigsminister Takhte Ravanchi, som også er med i atomforhandlingsteamet, København.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.