Snigmord og bombeattentater ryster Argentina
Politisk storkrise i Argentina handler om likvideringer, olie og hemmelige aftaler med Iran.
Det lyder som plottet fra en af de bedre John le Carré-spionromaner.
Lyssky agenter, der arbejder uden for efterretningstjenestens kontrol, giver falske informationer til en offentlig anklager, der efterforsker det største terrorangreb i Argentinas historie.
På baggrund af de forkerte oplysninger anklager han landets præsident for at stå bag en hemmelig aftale med Iran, og dagen inden at han skal præsentere sine beviser for en domstol, findes han skudt med et enkelt skudt i hovedet bag en låst dør, i hvad der umiddelbart ligner et selvmord.
Ikke desto mindre er det hvad Argentinas præsident, Cristina Fernández de Kirchner, mener er foregået. Hun er yderligere overbevist om, at agenterne dræbte anklager Alberto Nisman og forsøgte at få det til at ligne et selvmord i endnu et forsøg på at destabilisere hende og hendes regering.
Lige efter, at Alberto Nismans lig blev fundet, var den officielle holdning fra Argentinas regering ellers, at der var tale om et selvmord, mens den politiske opposition kaldte det for "et snigmord".
Nu er forklaringen, at mordet hænger sammen med magtkampe inden for Argentinas magtfulde efterretningstjeneste, Secretaría de Inteligencia, og en fyring af flere topfigurer og agenter i tjenesten.
Secretaría de Inteligencia var involveret i Argentinas tidligere militærdiktaturs "beskidte krig" mod marxistiske guerillaer, fagforeninger og alle andre med venstreorienterede tendenser.
Tirsdag blev det så meddelt, at Cristina Fernández de Kirchners regering vil opløse hele efterretningstjenesten og selv udnævne ledelsen af den kommende efterfølger.
Baggrunden for den nuværende krise i Argentina, der har fået folk til at gå på gaden og beskyldninger om politiske snigmord og misbrug af efterretningstjenesten til at fyge, er to bombeangreb mod jødiske mål i Argentina i starten af halvfemserne.
I 1992 blev den israelske ambassade i Buenos Aires ramt af et selvmordsangreb, der dræbte 29 mennesker. To år efter eksploderede en varevogn fyldt med sprængstof foran et jødisk kulturcenter i samme by, og 85 mennesker mistede livet i det blodigste bombeangreb nogensinde i Argentina.
I 2004 overtog Alberto Nisman efterforskningen af sagen, der indtil da havde været plaget af beskyldninger om bestikkelse og hemmeligholdelse af bevismateriale.
Det var angiveligt den iranske regering, der stod bag begge bomber som straf for at Argentina nægtede at dele vigtig atomteknologi med landet. Angrebet skulle være udført af Hizbollah, på ordre fra Iran.
Det er ikke alle der tror på ovenstående teori, men Alberto Nisman var en af dem, der mener at Iran stod bag, og at Argentinas toppolitikere har forsøgt at forhindre at sandheden kommer frem lige siden.
I 2008 udsteder han en arrestordre på den tidligere præsident Carlos Menem for at forsøge at forhindre efterforskningen af angrebene, og onsdagen før sin død afleverede han en 300 sider lang rapport, der indeholdt alvorlige beskyldninger mod især Cristina Fernández de Kirchner.
Ifølge rapporten skulle hun have indledt hemmelige samtaler med iranerne i 2013 for at tysse hele sagen ned og lave en aftale der ville bane vejen for, at Argentina kunne modtage olie, som landet desperat har brug for, fra Iran.
Til gengæld skulle iranernes involvering i angrebene blive mørklagt.
Disse beskyldninger, siger Cristina Fernández de Kirchner altså nu, er fabrikeret af tidligere agenter fra Secretaría de Inteligencia, der har udnyttet Alberto Nisman til at svine hende og hendes regering til, for derefter at likvidere ham.
Journalisten Damian Pachter, der først rapporterede nyheden om Nismans død befinder sig nu i Israel. Han siger, at han blev forfulgt af sikkerhedstjenesten og frygtede for sit liv. Han har i længere tid undersøgt bombningen af det jødiske center og har israelsk statsborgerskab.