Anklager fundet død i Argentina efter konspirationsanklager
En anklager i Argentina er fundet død få dage efter at have fremsat alvorlige anklager mod landets leder.
Los Angeles
En offentlig anklager, der i sidste uge anklagede den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, for at dække over sandheden om et bilbombeangreb i 1994, er fundet død i Buenos Aires. Det skriver den engelske avis The Independent mandag.
51-årige Alberto Nisman havde undersøgt omstændighederne omkring et bombeangreb, der i 1994 kostede 85 personer livet. Målet for angrebet var det jødiske center i Buenos Aires. Bombeangrebet er den dag i dag uopklaret.
Onsdag i sidste uge forsøgte Nisman at få den argentinske præsident samt udenrigsministeren, Héctor Timerman, til at stille op til en afhøring i sagen.
Ifølge avisen The Guardian, fordi Alberto Nisman mistænkte de ledende regeringsmedlemmer for at have deltaget og ligefrem orkestreret et dække over sagen, der skulle involvere styret i Iran. I 2006 sigtede han formelt de iranske myndigheder for at have beordret den militante, libanesiske Hizbollah-gruppe til at udføre angrebet.
Søndag eftermiddag blev Alberto Nisman så fundet død i sin lejlighed i den argentinske hovedstad Buenos Aires. Han blev fundet af sine sikkerhedsvagter, efter at Nismans mor havde alarmeret dem, da hun ikke kunne få fat på sønnen.
Ved siden af Alberto Nisman lå en mindre pistol, men hvem der affyrede den, er ikke helt klart. Ifølge The Independent er den argentinske indenrigsminister, Sergio Berni, dog sikker på, at der var tale om selvmord.
"Alle indikationer peger på, at det var et selvmord," siger han og tilføjer, at obduktionen, der begyndte mandag morgen, vil undersøge, om der findes spor fra pistolen i Nismans hånd.
Teorien besværliggøres dog af, at der tilsyneladende ikke fandtes noget selvmordsbrev på gerningsstedet. Et rovmord kan angiveligt også udelukkes, selvom de ikke er helt unormale i Argentina, da Alberto Nismans lejlighed stod fuldstændig intakt.
De første meldinger fra de argentinske myndigheder om obduktionen mandag aften dansk tid gik dog, ifølge nyhedsbureauet AP, på, at der ikke var andre involveret i Nismans død end ham selv.
Efter nyheden om Alberto Nismans død kom frem, begyndte små demonstrationer så småt at forme sig i den argentinske hovedstad.
Ifølge den argentinske oppositionspolitiker Patricia Bullrich fra PRO-partiet, vil en gruppe af parlamentarikere mødes i den kommende tid for at diskutere sagen. The Independent citerer hende for, at Alberto Nisman havde modtaget dødstrusler efter sin udmelding onsdag.
Alberto Nisman afleverede onsdag en 300 sider lang rapport, der indeholdt særdeles alvorlige beskyldninger mod især Cristina Fernández de Kirchner. Ifølge rapporten skulle hun have indledt hemmelige samtaler med iranerne i 2013.
Formålet med samtalerne skulle angiveligt have været at lave en aftale med iranerne, der ville bane vejen for, at Argentina kunne modtage olie fra landet, som landet desperat har brug for. Til gengæld skulle iranernes involvering i 1994-angrebet blive mørklagt, ligesom Argentina ville sende korn til Iran.
Mandag skulle Alberto Nisman have deltaget i en høring i det argentinske parlament for lukkede døre, hvor han ville uddybe sine angreb på præsidenten.
Dommeren med ansvaret for den uopklarede sag fra 1994 kritiserede i sidste uge Nisman for at have startet sin egen efterforskning uden for juridisk kontrol og kaldte beviserne i rapporten for fejlbehæftede
I 2013 forsøgte de Kirchner mere officielt at danne en såkaldt "sandhedskommission" med iranerne, der skulle opklare sagen. Den idé fik dog en meget hård modtagelse af jødiske organisationer i Argentina og blev i sidste ende underkendt af en argentinsk domstol.
Ifølge internationale medier er angrebet stadig et åbent sår for det jødiske samfund i Argentina, der tæller omkring 200.000.
Angrebet i 1994 kom kun to år efter, at den israelske ambassade i Buenos Aires blev ramt af et selvmordsangreb, der, foruden terroristen selv, dræbte 29. Også dette angreb er den dag i dag uopklaret.