Den Gule Flod skal tæmmes
Vand er årsag til uoverskuelige problemer i Kina. Udover at være en mangelvare giver vandet også anledning til voldsomme katastrofer, når de to store floder, Huanghe, Den Gule Flod, i nord og Yangtze i syd, går over deres bredder. Begge floder skal nu reguleres med nogle af verdens største dæmningsprojekter.
LUOYANG - I et hul i den næsten færdige, kolossale Xiaolangdi dæmning fosser vandet ud i en flere hundrede meter lang stråle, mens projektets vicedirektør Wang Xianwu fortæller om multimilliardprojektet. Vi er i den tørre del af Kina her i Henan-provinsen et halvt hundrede km nord for Luoyang, og vandet løber fra den opstemmede sø bag dæmningen ned i en halvtom, kilometerbred flodseng.
Xiaolangdi-projektet, der med denne hoveddæmning og 11 andre dæmninger skal tæmme Huanghe, Den Gule Flod, så de store oversvømmelseskatastrofer undgås, har ikke været i internationale miljøforkæmperes søgelys ligesom Tre Kløfters Dæmningen over Yangtze-floden, selv om indgrebet i naturen og flytning af folk også her i Henan har et voldsomt omfang, set med europæiske øjne. 200.000 mennesker er flyttet eller bliver flyttet inden for det kommende år - det svarer til at flytte hele Århus og bygge nye huse, nye skoler, nye butikker etc. til alle århusianere.
Flere formål
Verdensbanken er med i byggeriet med en fjerdedel af de ca. 32 milliarder kr., dæmningsprojektet koster. Dæmningen rager 150 meter op over vandet og stikker lige så dybt ned i floden. Og bag muren kan opstemmes mere end 12 milliarder kubikmeter vand.
Det store dæmningsanlæg har en række forskellige formål.
Det helt centrale er at kontrollere flodens vandstand, så man undgår ødelæggende oversvømmelser. Det mislykkedes imidlertid i sommer, da Huanghe gik over sine bredder, og oversvømmelser gav anledning til ødelæggelser, der er opgjort til omkring 8 mia. kr. Huanghe betyder simpelthen "gul flod", og floden er gul af sylt, aflejringer. Når aflejringerne går deres egne veje, øger de risikoen for oversvømmelser, fordi de hæver flodbunden. Et meget vigtigt formål med dæmningen er derfor at få sylten til at bundfældes i store bassiner, så den kan fjernes, og det næringsholdige materiale bruges til jordforbedring på de magre jorder i Henan.
Vandreguleringen skal, når den fungerer tilfredsstillende, også styre kunstvandingen af landbrugsområderne, der går op til floden.
Svingende vandtilførsel
Yderligere er der installeret seks turbiner på hver 300 megawatt til elproduktion. Men det er ikke den side af sagen, direktør Wang praler mest af. For selv om elproduktion fra vandkraft er noget af det mest miljøvenlige, der kan tænkes, er vandkraften fra Huanghe ustabil: Tilførslen af vand er blot en tredjedel af, hvad den var i 1980erne, og sidste år var den nederste del af floden simpelthen udtørret 200 af årets 365 dage.
Men mange i Henan er godt tilfredse med, at der ikke er fuldt knald på turbinerne, som i bedste fald kunne levere 20 pct. af elektriciteten til provinsens 92 millioner mennesker og de industrier, de arbejder ved. For Henan er samtidig en af de kinesiske provinser, der har flest kulminer. Og der tales allerede om måske et par millioner arbejdsløse kulminearbejdere alene i Henan, fordi der er så meget kul, at man har lukket i hundredvis af mindre, urentable kulminer.
Ustabil leverandør
Wang Xianwu erkender da også, at det endnu ikke er lykkedes for selskabet bag dæmningsprojektet at få en fast salgskontrakt på elektricitet:
»Der er overproduktion, og vi er ikke en stabil leverandør, fordi vi ikke konstant har tilstrækkeligt med vand,« siger han.
Det er et åbenlyst problem, fordi indtægten ved elproduktion skulle være med til at finansiere gigantprojektet, samtidig med at det var hensigten at nedbringe forureningen fra Henans talrige stærkt forurenende kulfyrede kraftværker.
»Som situationen er nu, kan vi bruges som den energikilde, der leverer el, når behovet er på sit højeste. Og vi kan slå turbinerne til og fra med få minutters varsel. De kører ikke nu - det er derfor, vi lader vand løbe ud af dæmningen,« siger han og peger over mod vandet, der fosser ud.
Selv om der ikke er en stabil vandforsyning i Huanghe fortæller direktør Wang noget overraskende, at man forhandler om at levere drikkevand til Tianjin, millionbyen øst for Beijing, der er hårdt ramt af vandmangel.
Floder forbindes
Og dagen efter besøget i Xiaolangdi løfter Kinas ministerpræsident Zhu Rongji sløret for, hvordan en sådan idé kan komme på tale: I den kommende femårsplan, som netop er vedtaget af Kinas Kommunistparti, er der en plan for at føre vand - flere tusinde km i kanaler og rør - fra Yangtze i syd til Huanghe.
Da en tilsvarende plan blev diskuteret tidligere på året, advarede den højt estimerede kinesiske geolog Zhang Zonghu mod projektet, fordi vandledningen ifølge Zhang skal føres gennem både meget miljømæssigt sårbare områder og områder med betydelig risiko for jordskælv. Udover at projektet er teknisk tvivlsomt mener Zhang også, omkostningerne er helt uoverskuelige. Zhang Zonghu er tilknyttet to af de officielle kinesiske tænketanke, der rådgiver regeringen, dels Det Kinesiske Videnskabsakademi, dels Det kinesiske Tekniske Akademi.