23 Kursk-søfolk overlevede eksplosionerne

Dmitrij Kolesnikov havde en forudanelse om, at han skulle dø, siger hans efterladte. Den 27-årige kaptajnløjtnant skrev et digt om døden og kærligheden til hustruen Olga, få dage før atomubåden "Kursk" i august stak til søs på sit sidste skæbnesvangre togt. Det havde han aldrig gjort før, og ganske usædvanligt efterlod han hos familien et metalkors med oplysninger om identitet og blodtype, som enhver værnepligtig bærer i tjenesten.

»Jeg ved ikke, hvorfor han efterlod det. Jeg tror, at han havde en forudanelse om, at han skulle dø,« sagde Olga Kolesnikova, enke efter lederen af ubådens syvende sektion, for nylig til norsk TV.

23 overlevende

Dramaet omkring "Kursk", som sank i Barentshavet den 12. august, tog i går en overraskende ny drejning. Russiske og norske dybhavsdykkere bjærgede liget af Kolesnikov og fandt i hans lomme et afskedsbrev til hustruen samt et kort notat, der vidner om, at mindst 23 overlevende søfolk ventede på hjælp udefra i de første timer efter katastrofen.

I forgårs fandt dykkerne de første tre lig, som er placeret i en særlig container, der flyves til den russiske nordflådes hovedkvarter i Severomorsk sammen med de lig, som ventes bjærget i de kommende dage.

Kreml har tidligere hævdet, at ingen overlevede de to eksplosioner, som forårsagede katastrofen, en forklaring som også vestlige eksperter har støttet. Norske og amerikanske observatører registrerede to kraftige eksplosioner omkring 11.30 lørdag den 12. august.

»13.15. Hele besætningen fra sjette, syvende og ottende sektion er gået over i den niende. Vi er 23 mand. Vi traf den beslutning efter en ulykke,« skrev kaptajnløjtnant Kolesnikov, som var leder af ubådens syvende sektion.

Samtlige disse sektioner befandt sig i ubådens bageste del. Den niende havde en nødluge, som de ombordværende skulle forsøge at redde sig ud gennem. Ifølge redningsdykkerne havde de taget iltmaskerne fra deres personlige pladser med i den bageste sektion.

Skrevet i mørke

»Ingen af os kan komme ud; Jeg skriver i blinde,« tilføjede Kolesnikov.

Sandsynligvis på grund af mørket kunne Kolesnikov ikke længere se, hvad han selv skrev, og ifølge den russiske flåde er dele af notatet ulæseligt. Stabschef for den russiske nordflåde, viceadmiral Mikhail Motsak sagde til russisk TV, at 2-3 personer sikkert forsøgte at komme op til overfladen, men at de måske var blevet stoppet af det oversvømmede rum mellem nødlugen og den niende sektion.

På den anden side af notatet havde den døende søofficer skrevet et afskedsbrev til hustruen Olga, som i går fik nyheden via TV. Hun opholdt sig da i en klub for ubådsofficerer i Sankt Petersborg og måtte have en beroligende sprøjte og krisehjælp for at komme til sig selv.

En hulkende Olga Kolesnikova tilføjede i går, at hun følte, at hendes mand ikke døde med det samme. Hun og Dmitrijs forældre flyver i dag til Vidjajevo, base for "Kursk", for på lørdag at deltage i en mindehøjtidelighed for de bjærgede lig og bringe liget af ægtefællen tilbage til Sankt Petersborg, hvor han vil blive begravet midt i næste uge.

Nye havari-oplysninger

Viceadmiral Motsak sagde, at brevet til den efterladte hustru også indeholdt oplysninger, som kan kaste yderligere lys over katastrofen, men at de ikke vil blive offentliggjort af hensyn til Kolesnikovs familie.

Den russiske regeringskommission, som efterforsker katastrofen, opererer med tre mulige forklaringer: kollision med en anden ubåd, en mine fra Anden Verdenskrig eller en eksplosion ombord på ubåden.

Kommissionens formand, viceministerpræsident Ilja Klebanov sagde i går, at man sandsynligvis vil offentliggøre resultatet af sit arbejde den 8. november, og at der her vil blive præsenteret en »100 pct. sikker forklaring«.

Klebanov har før sagt, at samtlige ombordværende døde i løbet af de første to minutter efter katastrofen, og at vestlig bistand på et tidligere tidspunkt ikke kunne have reddet nogle af søfolkene. Kolesnikovs notat demonstrerer imidlertid, at det forholder sig anderledes. Klebanov insisterede dog i går på, at der trods besætningens overlevelse i de første timer efter katastrofen ikke var nogen chance for at nå frem i tide og redde dem.

Amerikanske flådekilder, som havde særlig følsomt aflytningsudstyr i området, mener, at katastrofen skyldtes en eksplosion ombord på ubåden. De afviser, at "Kursk" kolliderede med en fremmed ubåd, som russiske embedsmænd og militære ledere har hævdet.

De efterladte, som befinder sig på atombådens base i Vidjajevo, fik efterretningen om identifikationen af Kolesnikov og fundet af notatet af flådens øverstkommanderende, admiral Vladimir Kurojedov. Kurojedov og den øvrige militære ledelse blev sammen med præsident Vladimir Putin stærkt kritiseret af den russiske presse for deres håndtering af katastrofen i august. Pressen klandrede Putin for at fortsætte sin ferie i det sydlige Rusland, mens redningsarbejdet stod på, og den militære ledelse blev beskyldt for løgne og fortielse og en alt for sen accept af vestlig bistand.

»Græd ikke, jeg bliver revet i stykker sammen med jer,« bønfaldt admiral Kurojedov i går de efterladte.

Putin forsikrede i går på et møde i præsidentens sikkerhedsråd, at bjærgningsaktionen og udredningen af årsagerne til katastrofen vil foregå »med maksimal åbenhed«.

»Uanset alle vanskeligheder vil vi fortsætte arbejdet og indfri de løfter, vi har givet til de efterladte,« sagde Putin.

Putin lovede på et møde med de pårørende i slutningen af august at bjærge de omkomne søfolk og den forulykkede ubåd. Det skete på krav fra familierne, der ikke troede på myndighedernes ord om, at alle var døde. Senere fortrød mange familier og forsøgte at overtale Kreml til at droppe bjærgningen. Efter nogen betænkningstid besluttede Putin i midten af september sig for at holde fast ved sin første beslutning.

Succesfuld aktion

Redningspersonalet, som arbejder fra en norsk platform "Regalia", måtte i går indstille arbejdet på grund af dårligt vejr. En talsmand sagde, at man efter fundet af Kolesnikovs notat vil koncentrere sig om bjærgningen af lig i den niende sektion, mens der ikke er chancer for at finde mere eller mindre hele lig i den forreste del af ubåden, hvor den største eksplosion fandt sted.

Teknisk har bjærgningsoperationen været en stor succes. Hele fartøjet ventes hævet næste sommer.

flemming.rose@jp.dk