Fortsæt til indhold
International

Ny israelsk-palæstinensisk våbenhvile

Israelske og palæstinensiske repræsentanter meddelte i særskilte erklæringer søndag, at begge parter er enige om bringe fire dages sammenstød til ophør.

Den fungerende israelske udenrigsminister, Shlomo Ben-Ami, sagde, at der var kommet en meddelelse fra den palæstinensiske præsident, Yasser Arafat, om, at han ville bebude et stop for uroen.

Samtidig sagde en palæstinensisk repræsentant, Nabil Abu Rdainah, at Israel ligeledes havde tilbudt at holde op med at skyde på palæstinensere.

En lignende våbenhvile lørdag aften blev brudt søndag.

I alt mindst 28 palæstinensere har mistet livet under urolighederne. Desuden er en israelsk grænsevagt død af sine kvæstelser efter at være blevet såret af palæstinensiske skud i Nablus på Vestbredden.

/ritzau/Reuter