Virkeligheden under Taliban: Mænd i Afghanistan tæver og dræber ustraffet deres hustruer
I Afghanistan er det nu mere strafbart at flygte fra sin voldelige mand, end det er at tæve sin hustru.
Få uger før Liza Shams, en 33-årig afghansk kvinde, døde, modtog et af Lizas familiemedlemmer en talebesked fra hende.
»Mine ulykkelige dage er uden ende. Bed til, at Gud vil udskamme Hasib foran hele verden, for det han har gjort mod mig.«
Men Hasib er hverken blevet udskammet eller stillet til ansvar for sine handlinger. Sådan fungerer loven i det Taliban-styrede Afghanistan nemlig ikke.