Briterne får igen, igen ny premierminister: Her er Burnhams problemer og planer
Andy Burnham er briternes nye premierminister. Og han har arvet en perlerække af problemer.
Mandag eftermiddag fik den nykronede Labour-formand, Andy Burnham, overleveret nøglerne til Downing Street 10.
Han er briternes syvende premierminister på 10 år.
Og udfordringerne hober sig allerede op for den forhenværende Manchester-borgmester, som i forvejen har fået kritik for at gribe den højeste magt uden at bringe et skarpt politisk program med til bordet.