Trump ville vise styrke, men har i stedet stækket USA’s globale indflydelse
USA's præsident, Donald Trump, ville med krigen mod Iran bekræfte USA’s overlegne slagkraft. I stedet kan den accelerere eroderingen af Pax Americana.
ISTANBUL
Første gang, Donald Trump nogensinde udtalte sig officielt om udenrigspolitik, handlede det om Iran.
Den aspirerende ejendomsmagnat var på det tidspunkt 34 år og ønskede at nedkæmpe præstestyret, som bare et år forinden havde taget magten i en revolution og stadig holdt 52 amerikanske diplomater som gidsler.
I interviewet med NBC sagde Trump, at det havde fået USA til at se »latterlig ud«, og at det ikke ville være sket, hvis »vi blev respekteret ordentligt« som land, folk og nation.
Mere end 40 år senere besluttede Trump som præsident at gøre noget ved det. Den 28. februar igangsatte han et angreb sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Men tingene gik ikke som planlagt.