En hovedrig, skrupelløs kronprins er blevet en uundgåelig spiller i den nye verdensorden

ISTANBUL

Saudi-Arabiens stenrige kronprins Mohammed bin Salman er en skrupelløs magtspiller og en moderne reformator.

Men nogle gange har han også bare været ualmindelig heldig.

Som det syvende barn af den 25. søn af grundlæggeren af kongerigets enevældige monark var der intet, der forudsagde, at det blev ham, der blev positioneret til en dag at skulle bestige tronen.

Da mordet på journalisten Jamal Khashoggi sendte ham ud i kulden globalt, blev han reddet af krigen i Ukraine,

der forstyrrede den globale energiforsyning og igen gjorde ham feteret.

Nu er den bare 39-årige kronprins som mægler igen midtpunkt i konflikten, hvilket har positioneret Saudi-Arabien i en ledende rolle på verdensscenen. Selvom krigen i Ukraine foregår mere end 4.500 km fra Riyadh, er det her, de potentielt monumentale forhandlinger om at slutte krigen finder sted.

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Mandag mødes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, således med en amerikansk delegation i den saudiske hovedstad, og derefter er det så russernes tur. Det er den anden runde, siden forhandlingerne begyndte for en måneds tid siden.

Det skyldes især det gode forhold, som kronprinsen opbyggede allerede under USA’s præsident Donald Trumps første periode. Mens andre lande har famlet sig frem for at finde en måde at arbejde med Trump, har Mohammed bin Salman (MBS) forseglet relationen ved at love at investere 9.000 mia. kr. (1,3 billioner dollars) i USA over de næste fire år.

»For Trump er MBS den store aftalefikser,« siger Fawaz Gerges, professor i international politik ved London School of Economics til magasinet Newsweek.

»Ingen andre har været i stand til at fange Trumps opmærksomhed som MBS.«

Faktisk fangede kronprinsen tidligt i sin kometagtige opstigen internt i de politiske rækker i Saudi-Arabien hele verdens opmærksomhed med sine løfter om at transformere det traditionsbundne ørkenstat til en moderne oase.

Det viste sig dog hurtigt, at han er en mand med to meget forskellige sider. En nutidens Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Med sine reformer har han således åbnet Saudi-Arabien op, givet kvinder flere rettigheder, gjort ørkenstaten til en turistdestination, bragt verdensførende sport til landet og trynet de konservative prædikanter, som forsøgte at stoppe udviklingen.

F.eks. kommer unge fra hele Mellemøsten tre dage om året i dag valfartende til Saudi-Arabien for at deltage i en af verdens førende ravemusikfestivaler kaldet Mellemøstens Glastonbury. Hundredtusinder mænd og kvinder vrider deres kroppe side om side til musik, der dundrer fra kæmpe højtalere.

For få år siden var det utænkeligt i et land, som er kendt som et af verdens mest konservative, kvindeundertrykkende lande og islams fødested.

Det ser MBS ikke nogen modsætning i. Han argumenterer for, at Koranens budskaber skal tolkes ind i en nutidig kontekst og har derfor også stoppet med at sende penge til moskéer og religiøse skoler i udlandet, som spredte islamisk jihadisme – længe et stort sikkerhedsproblem i Vesten.

I 2034 bliver kongedømmet også vært for VM i fodbold – verdens største sportsbegivenhed. Milliarder fra landets gigantiske olieeksport er efter norsk forbillede blevet hældt i fonde og investeret i en transformation af økonomien for at fremtidssikre den.

Regimets mørke side

Meget af det fungerer imidlertid som en distraktion fra de mere ubehagelige sider af MBS’ regime. Familiemedlemmer, folk fra den saudiske elite og dissidenter, der kan stække hans absolutte magt, er blevet skubbet til side, forfulgt, fængslet og i enkelte tilfælde endda myrdet. Talrige historier viser, at det har MBS ingen sjælekvaler over.

Da kvinder i 2017 fik ret til at køre bil, blev den mest prominente kvindelige aktivist samme dag hentet af politiet og sat bag tremmer. Ifølge Bernard Haykel, en Princeton-professor, der jævnligt taler med kronprinsen, fordi han vil sikre, at folk forstår, at »privilegier kommer fra toppen.«

»Ikke som følge af pres fra bunden,« siger Bernard Haykel i BBC-dokumentaren ”Kongedømmet: Verdens mest magtfulde prins.”

Det får kronprinsen til at fremstå både moderne og fremtidsorienteret, men også uforudsigelig og magtfuldkommen, hvilket ifølge iagttagere også forklarer, hvorfor han har været i stand til at gennemtvinge større ændringer end nogen anden saudisk leder før ham.

I de første år var hans taktik konfrontatorisk og kontroversiel.

I 2015 ledte han som Saudi-Arabiens nyudnævnte forsvarsminister en militær intervention og blokade mod Yemen. Målet var at mindske Teherans indflydelse i regionen ved at nedkæmpe den Iran-støttede houthibevægelse. Det gjorde ham en national helt hjemme, men førte også til en katastrofal humanitær krise i Yemen.

Han spillede en hovedrolle i de arabiske golflandes spektakulære blokade af Qatar i 2017 samt tilbageholdelsen samme år af Libanons premierminister Saad Hariri, som endte med hans bratte tilbagetræden via en tv-tale fra Saudi-Arabien. Mange tror stadig, at det skete under tvang.

MBS stjal igen overskrifterne, da han i de glitrende omgivelser på det femstjernede Ritz-Carlton hotel i Riyadh holdt ca. 200 af Saudi-Arabiens rigeste og mest magtfulde mænd i stuearrest, herunder flere medlemmer af den kongelige familie. Kronprinsen hævdede, at det handlede om korruption og krævede, at de overdrog deres formuer for at blive løsladt. Men det var også en udrensning af hans modstandere.

Tilgangen gav MBS lige så mange problemer, som det løste. Den fangede ham i en krig i Yemen, han ikke kunne vinde, et frugtesløst skænderi med Qatar, han blev mål for international kritik og oplevede kapitalflugt.

Men den værste krise for kronprinsen var mordet i 2018 på den saudiske journalist og dissident Jamal Khashoggi, der skrev kritiske klummer om MBS for den amerikanske avis Washington Post. Mordet fandt sted på det saudiske konsulat i Istanbul, mens hans forlovede ventede udenfor. En udsendt dødspatrulje på 15 mand var kommet flyvende direkte fra Riyadh og menes at have parteret liget med en bensav, hvorefter det angiveligt blev kørt væk i poser og brændt.

Det udløste globalt ramaskrig og isolerede MBS på verdensscenen. Hvor upopulær han var blevet, blev understreget, da Joe Biden under præsidentvalgkampen i 2020 kaldte ham en paria og senere også satte dele af den amerikanske våbeneksport til saudierne på hold.

Bidens knæfald

Det kom Biden senere til at fortryde.

Da coronapandemien var ved at rinde ud, steg efterspørgslen efter olie hurtigere end ventet og sendte prisen på himmelflugt. Det var farligt for Biden før midtvejsvalget, og desperat rejste han til Jeddah til et personligt møde med kronprinsen for at få ham til at øge olieproduktionen. I lyset af sønderlemmende kritik under valget blev det af mange set som et knæfald.

Men Biden fik intet ud af det. Kronprinsen skruede ikke op for produktionen. Ved midtvejsvalget fik republikanerne igen kontrol over Repræsentanternes Hus og kunne dermed blokere for Bidens agenda.

Ikke desto mindre havde MBS tilsyneladende nu taget ved lære af den globale bølge af antipati imod sig.

I 2022, da kronprinsen overtog posten som premierminister efter sin aldrende far, kong Salman, skiftede han kurs.

Han beordrede kongedømmets embedsmænd til at løse en række presserende problemer ad diplomatiets vej, herunder med Saudi-Arabiens regionale rival, Iran. Efter årtiers kold luft mellem Teheran og Riyadh resulterede det i 2023 i en normalisering af relationerne mellem de to lande.

MBS, der betragter Saudi-Arabien som den ledende magt i den arabiske og islamiske verden, ønskede også at fylde mere på den internationale scene og portrættere kongedømmet i et mere positivt lys.

»Bag det var der et mål om at positionere landet bedre i tilfælde af diplomatiske manøvrer i regionen – især hvis USA indledte forhandlinger med Iran,« skriver Kristian Coates Ulrichsen, mellemøstekspert ved Rice University i USA, i magasinet The Conversation.

Det synes at være lykkedes over al forventning.

Saudi-Arabien er nu mere end nogensinde en vigtig diplomatisk spiller på den globale scene.

Ikke bare i forhold til Ukraine, men også i forhold til krigen i Gaza og forsøget på at finde en varig løsning. Det har fået alle nationer til at ”glemme” alle de kontroversielle historier om kronprinsens magtovergreb og den fortsatte undertrykkelse. Og med Trump i Det Hvide Hus er hans position kun blevet styrket.

»Med Trump er Saudi-Arabiens udenrigspolitiske indflydelse øget, når det kommer til Mellemøsten,« siger Fawaz Gerges.