Keir Starmers jagt på et blødere brexit er gået ind

Er vi på vej mod et blødere brexit?

Hvordan vil det se ud?

Og hvad vil det i så fald betyde for Danmark, for et samlet EU og ikke mindst for Storbritannien, der i knap fem år har stået uden for det europæiske fællesskab?

VI er stadig et godt stykke fra at kunne besvare ovenstående spørgsmål, men Keir Starmers rundrejse til Tyskland og Frankrig i denne uge er en klar indikation på, at der er nye tider på vej i forholdet mellem EU og Storbritannien.

Vi begynder at få en mere konkret fornemmelse af, i hvilken retning det bevæger sig hen. Og ikke mindst, hvor de store dilemmaer ligger.

Vil man noget som helst med EU, gælder det om at få hul igennem til Berlin og Paris.

Ved at forfølge sin nye europæiske mission med en rejse til de to store EU-sværvægterlande har den britiske premierminister vist, at han er klar til at spille efter en gængs EU-drejebog – en ting, som hans konservative forgængere i Downing Street 10 ikke altid gik særlig meget op i.

Tilliden skal genopbygges

Forholdet mellem Storbritannien og EU har været alt andet end lykkeligt, siden briterne stemte ja til at forlade EU ved en folkeafstemning i 2016, hvilket resulterede i årelange brexit-stridigheder om både skilsmissen og fremtidens bånd.

Der var engang, den 61-årige Labour-leder argumenterede for en ny brexit-afstemning, men den tid er ovre.

Nu stiller han sig i spidsen for en »omfattende genstart« af det britiske forhold til unionen, men understreger samtidig meget tydeligt, at en forbrødring med EU ikke er ensbetydende med at kratte hele brexit-såret op igen.

Brexit skal ikke omgøres. Storbritannien skal ikke med i det indre marked igen eller toldunionen igen.

Downing Street 10 har stadig mange røde linjer. Det samme gælder utvivlsomt for den anden fløj, EU.

For Storbritanniens leder handler det i stedet om at hele såret, genskabe tilliden og samarbejde på nye måder med nogle af de lande og ledere, som baksede så gevaldigt med at finde samarbejdsrytmen med skiftende konservative ledere under de kaotiske brexit-år.

Ny traktat med Tyskland

Særligt i Berlin har de nye toner fra Storbritannien allerede ført til konkrete handlinger.

De to lande har indledt forhandlinger om en splinterny traktat, der skal øge samarbejdet inden for bl.a. handel, forsvar og sikkerhed. Officielt er der afsat et halvt år til at slå søm i aftalen, men briternes førstemand har allerede vist sin iver ved at love, at et endeligt stykke underskrevet papir vil ligge klar inden udgangen af året.

Smiger og iver er to måder, hvorpå Starmer håber at opnå de bedste resultater, og i Berlin blev det hilst hjerteligt velkommen af kansler Olaf Scholz, der med glæde meddelte, at »vi ønsker at gribe denne udstrakte hånd«.

EU bryder sig umiddelbart ikke om, at et land (Storbritannien) forsøger at indgå individuelle handelsaftaler med enkelte medlemslande, men indtil videre har der ikke lydt store kritiske røster fra Bruxelles.

Et tættere samarbejde om en styrket bekæmpelse af illegal migration er også på bordet. Illegal indvandring er et problem, som presser begge ledere gevaldigt. Senest er Scholz kommet under stort pres for at stramme sit lands asylregler, efter en afvist syrisk asylsøger forleden dræbte tre mennesker under en byfest i den tyske by Solingen.

Ét af Keir Starmers allerstørste løfter til sine vælgere er at sætte en stopper for de menneskesmuglere, der hvert år sender tusindvis af illegale migranter over Den Engelske Kanal til de britiske kyster. Alle og enhver ved dog, at utallige premierministre før ham har forsøgt at løse problemet uden det store held.

Frankrig og Storbritannien arbejder også allerede tæt sammen om problemet med illegal migration, og det samarbejde ventes også kun at vokse i omfang.

En mission med dilemmaer

Det ligner, at Keir Starmers plan i første omgang er at indgå ambitiøse, bilaterale aftaler med de to vigtigste aktører (Berlin og Paris) for derefter at tage hul på de bredere aftaler om mere handel og et styrket sikkerhedssamarbejde med et samlet EU.

Men Starmers nye EU-mission er også fyldt med dilemmaer.

Bl.a. er et samlet EU særdeles interesseret i at indgå en aftale med Storbritannien om, at unge europæere under 30 år igen skal kunne rejse, arbejde og bo i Storbritannien i en længere periode. Unge briter vil dermed også få mulighed for igen at rejse mere frit og opholde sig længere tid i de øvrige EU-lande uden alt for mange krav og bureaukrati.

For de millioner af unge briter, der føler, at brexit stjal deres fremtid, står mere fri bevægelighed til de øvrige EU-lande højt på ønskelisten.

Men for Starmer udgør idéen om en sådan aftale et dilemma, da det harmonerer rigtig dårligt med hans løfter om at indskrænke indvandringen til Storbritannien.

Det er uklart, om Keir Starmer helt har lukket døren for en sådan aftale, eller om han kan finde en løsning, som ikke går i clinch med briterne derhjemme.

Sikkert er det, at Keir Starmer nu for alvor har taget hul på sin EU-charmeoffensiv og formentlig også er klar til at gå langt for at vise sine europæiske venner, at han virkelig mener det, når han taler om et nyt og tættere forhold.