• Opdateret 17/06/2022 kl. 10:45

Efter 20 års forhandlinger: 164 lande i WTO har indgået aftale mod overfiskeri

Efter årelange forhandlinger er der indgået en aftale, som forbyder støtte, der til overfiskeri.

Artiklens øverste billede
Handelsministre og andre repræsentanter for medlemslandene kom med bifald og jubelråb, da der efter årelange forhandlinger fredag blev indgået en aftale i WTO i Genève. Den forbyder subsidier, der medvirker til overfiskeri. Foto: Pool/Reuters

De 164 medlemslande i Verdenshandelsorganisationen (WTO) er efter 20 års forhandlinger nået til enighed om en aftale, som forbyder subsidier, der medvirker til overfiskeri.

Handelsministre og andre repræsentanter for medlemslandene kom med bifald og jubelråb, da aftalen blev vedtaget. Det skete tidligt fredag i Genève, hvor fem dage med intense forhandlinger var afslutningen på det langstrakte forløb.

WTO-landene enedes også om aftaler om fødevaresikkerhed, nethandel og coronavacciner.

WTO’s generaldirektør Ngozi Okonjo-Iweala siger, at pakken med aftaler har afgørende betydning. Generaldirektøren er nigeriansk-amerikansk økonom og ekspert i international udviklingsøkonom og den første kvinde på topposten.

- Denne række af aftaler, som vi er nået frem til, vil gøre en forskel i mange menneskers tilværelse verden over. Den viser, at WTO faktisk er i stand til at håndtere vor tids kriser, siger den 68-årige Ngozi Okonjo-Iweala.

Organisationen har siden 1995 har reguleret verdenshandlen som et forum for aftaler og for afgørelser af stridigheder.

WTO anses for at være en tung organisation, da aftaler forudsætter tilslutning fra samtlige medlemslande.

Forud for møderne i Genève i denne uge var WTO’s handelsministre sidst samlet i 2017 i Buenos Aires. Dengang blev der ikke opnået enighed om nogen vigtige aftaler.

Okonjo-Iweala siger, at der aldrig tidligere indgået så vidtrækkende aftaler i WTO. Hun fremhæver blandt andet aftalen mod overfiskeri og en aftale om rettigheder til vacciner mod corona.

Aftalen mod overfiskeri kan potentielt redde fiskebestande.

- Der er tale om et vendepunkt, da der slås ned på subsidier, som er en af de mest motiverende årsager til globalt overfiskeri.

Det siger Isabel Jarrett, som leder Fonden Pew Charitables kampagne mod skadeligt fiskeristøtte.

Mange iagttagere siger, at pakken af aftaler styrker WTO. Organisationen blev svækket under USA’s tidligere præsident Donald Trump.

- Hele WTO-systemets troværdighed og styrke er blevet afstivet og forstærket, siger John Denton, som leder Det Internationale Handelskammer.

Udenrigsminister Jeppe Kofod skriver i et tweet, at de nye WTO-aftaler er ”gode resultater med svar på brændende udfordringer som covid-19 og fødevareforsyning”.

/ritzau/Reuters

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.